Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Herman Helferich: Malerisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
474
lia været til. deres agtværdige liv vilde være gledet ind i borgerligere
spor, dersom ikke staten havde skabt akademier, som altid er vokset
og nu er sande pragtbygninger. Til disse akademier er adgangen let,
— altfor let; man behøver kun en forsvindende kapital af talent for
at komme ind. Og „maleriske" billeder er følgen. Fra disse
anstalter udgaar de malerier, som danner den laveste klasse af dem, som
min ven ikke kan like. Man har ondt af en guldramme, naar den
forbliver tom, den har forfeilet sin hensigt, siger vi, saasnart den med
sine fire lister ikke omfatter et midtstykke. Man kan ogsaa sætte et
speil i den; men mange folk foretrækker billeder, og disse billeder —
aa flere billeder, end man skulde tænke sig der var rammer — træder
ind i kunstverdenen. Hr. kunsthandler X averterer saa et nyt
rammefyldende maleri. Disse billeder er uden undtagelse ganske godt
gjorte. Akademierne er saa gode, at de bringer selv de mere
ubegavede elever frem, — men det er netop deres store uret.
Man ser paa disse billeder det ødeste, kunsthistorien kan tænke
sig. Saakaldet „malerisk" foredrag, „maleriske" interiører, „malerisk"
uorden, „maleriske" krigsknegte; — altsammen quasi maleriske
arbeider, der er gjorte, uden at den maleriske fantasi var forhaanden:
skabninger i ordets egentlige betydning, thi de er skabte af intet. Dersom ikke
huse, hvor man kan leie atelierer, i kunstbyer var temmelig hyppige,
saa vilde ikke disse billeder være blevne til; thi de unge mennesker
vilde, i mangel af et passende logi, være vendt tilbage til sine
hjem og have gjenoptaget sin fædrene beskjæftigelse. Akademier og
huseiere tilsammen har denne produktion paa sin samvittighed. Men
det ser ikke ud, som om det skal bli anderledes.
Akademielevernes antal vokser stadig, og mange huseiere vedbliver med at bygge
sine huse om til atelierer. Det er ogsaa sandt, at denne virksomhed
forlokker mange unge naturer. Frembringelsen af disse verker læres
i München og selv i Berlin, — Amerikanere kommer til os og
udbreder kunsten til sin hidtil uskyldige verdensdel; det er en sand epidemi.
Flere industrigrene drager fordele af det. Speilhandlerne taber
ved akademierne, men andre industrigrene tjener. Behøver jeg at pege
paa lærredfabrikationen og penselhandlerne? Akademierne tjener disse
brancher med stor sikkerhed for udbytte, medens deres elevers gevinst
ikke er saa sikker. Thi man maa ikke glemme, at lærreds- og
penselhandlerne altid lader sig betale, og at billederne kun betaler sig,
naar de blir solgte. En statistiker har sagt mig, at antallet af solgte
billeder forholder sig til antallet af frembragte, som en gevinst i
lotteriet forholder sig til niterne; derfor blir ogsaa en maler, der vinder
en saadan gevinst, seet paa som et under. Man kan sige, at deres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
