Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Georg Brandes: Shakespeare i hans Digtnings mørke Periode. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vittig og fordrey Tyrannen, har .bragt Shakespeare til at dvæle
noget ved denne Skikkelse, som skildres af Livius og jo overhovedet
var yderst populær. Men Brutus den Ældre, det er Hamlet før
Hamlet. Allerede Navnet Hamlet vakte desuden Stemninger hos ham.
Det var jo det Navn, han havde givet sin eneste Søn, der var død
11 Aar gammel, og hvis Død har givet sig Ekko i Børneskikkelser som
lians Arthur i Kong Johan, eier rives hort paa tragisk Maade.
Om Hamlet havde han et ældre Drama og Saxosagnet for sig.
Hamlet gav allerede her under sit forstilte Vanvid Beviser paa stor
Intelligens. At lægge ind i denne Form af tilsyneladende vanvittig
Tale og Handling dyb Betydning og skjult Visdom, det var en
tiltrækkende Opgave. Shakespeare kunde ikke blot lade sin Aand
lyse, sit Vid spille, men indirekte udtale, hvad Levevisdom han som
moden Mand sad inde med. Og han kunde nedlægge sit eget
spirende og voxende Tungsind i Hamlet.
I Baggrunden. af Hamlets Sjæl staar jo aldeles ikke
Spørgsmaalet om, hvorledes han skal faa Hævn over Kongen.
Inderst inde lider han under Sammenstyrtningen af lians
Ungdoms lyse Livssyn. Han selv staar i det kritiske Stadium af et
Menneskeliv. Overgangen fra Ungdommens Begejstring og Tillid
til den modne Manddoms mørkere Syn paa Verden. Hans Tro og
Tillid til Menneskene er sprængt. Det er her Sørgespillet, dette.
Han havde levet fjernt fra Verden som Student i det stille
Wittenberg i den Tro, at der til Livets skjønne Udvortes — som
det viser sig for en ung Prins — svarede et beslægtet Indre. Han
indbildte sig, der herskede Retfærdighed i Statslivet. Tro og Love i
Privatlivet. Han forgudede sin store Fader og sin skjønne Moder,
elskede sværmerisk den yndige Ofelia. Saa kaster Moderens hastige
Giftermaal og Aandens Aabenbaringer ham ud af alle hans
Forskansninger.
Aldrig før havde Shakespeare i sin Fremstilling af en digtet
Skikkelse været saa tydeligt personlig. V-i kan ane, at Prins
Henriks Liv med de lystige Fætre i Eastcheap har havt meget tilfælles
med hans eget Ungdomsliv, men .vi ved, at han i Hamlets Følelser
har givet sine egne. Han lader endog stundom Hamlet tale, ikke
som Prins, men som Undersaat:
Hvem vilde taale Tidens Spot og Svøbe
Voldsmandens Tryk, Hoffærdighedens Haand, . . .
Embedsmænds Hovmod og Udueligheden,
Der sparker til beskeden Dygtighed osv.
hvis han selv med et Dolkestød kunde befri sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
