Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Georg Brandes: Shakespeare i hans Digtnings mørke Periode. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4
Ganske saaledes taler han selv i Sonet 66:
Af Alting træt mod Dødens Ro jeg higer,
Træt af at se sandt Værd ved Bettelstav,
Et usselt Intet leve højt i Smiger,
Mensvorent Brud paa Troskabsløfters Krav
Uægte Hæder s mykt i Herrepragt osv.
Her smelter han og Hamlet sammen.
Var Shakespeare død 40 Aar gammel, saa vilde Efterslægten
have sagt, at dette visselig var et stort Tab, men man havde trøstet
sig med, at han med „Hamlet" havde naaet sin Frembringelses
Højde. Han vilde dog neppe have frembragt noget af sideordnet
Betydning med „Hamlet".
Og saa var dog „Hamlet" saa langt fra Afslutningen af en
Bane, at Skuespillet kun var det Svingbræ,dt, paa hvilket Shakespeare
sprang ud i en lielt ny Verden af mørke Hemmeligheder,
En af Aarsagerne til lians Melankoli, som vi paa dette
Tidspunkt skimter, er det Misforhold, hvori han som Skuespiller og
Theaterdigter kom til Tidsalderens stigende frikirkelige Bevægelse,
Puritanismen, der for ham kun kom til at staa som Indskrænkethed
og Hykleri. Den var hans Stands Dødsfjende; den fremkaldte jo
alt i hans Levetid i Provinserne Forbud mod alle
Skuespilopførelser, efter hans Død ogsaa i Hovedstaden. Mærk Stedet i
„Hamlet":
„Død for to Maaneder siden og endnu ikke glemt! Saa er der
jo Haab om, at en stor Mands Minde kan overleve ham et halvt
Aar. Men ved den hellige Jomfru, saa maa han bygge Kirker!
Ellers maa lian finde sig i at man tænker lige saa lidt paa ham
som paa den gamle Kæphest i Visen."
Lige fra „Hellig tre Kongers Nat" af strækker sig en
staaende Strid mod Puritanismen, opfattet som Hykleri, gjennem
Omarbejdelsen af „Naar Enden er god" indtil „Lige for Lige", hvor
denne Vrede rejser sig til en Storm og skaber et Sidestykke til
Molieres Tartuffe.
Og naar vi nu famler og prøver os frem, saa viser det sig, at
hvad der i disse Aar saa voldsomt har slaaet ham, det er
Jordelivets Elendighed, Ulykken, ikke som himmelsendt Skjæbne, men
som iværksat af Dumhed og Ondskab i Forening.
Det er særligt Ondskaben som Magt, der nu er fremtraadt for
ham i hele sin Vælde. Man ser det alt i „Hamlet" i Forbauselsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
