Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Georg Brandes: Shakespeare i hans Digtnings mørke Periode. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
o
over, at man kan smile og være Skurk, at dette er muligt. Endnu
stærkere er det udtrykt i ,.Lige for Lige":
Kald det ej umuligt
Det synes kun utroligt; det er ikke
Umuligt, at den værste Skurk paa Jorden
Kan synes saa besindig, saa retfærdig,
Saa værdig og saa ren som Angelo.
Det er denne Linje, som løber ud i Undfangelsen af Jago, af
Gon er il og Regan og af de vilde Udbrud i Timon fra Athen.
Een Tankeflugt bar ført Shakespeare fra „Hamlet" til Macbeth.
De er polære Modsætninger: „Hamlet", den fine, tænksomme, men
energiske Natur, hos hvem der er Uro og Selvplageri før
Drabs-gjerningen, men aldrig ringeste Anger over noget begaaet Drab
(og han dræber dog fire Personer før Kongen); Macbeth, den
grove Soldaternatur, der efter kort Betænkning støder til. men strax
efter Drabet gribes af Syns- og Hørelseshallucinationer, og saa —
vild og vaklende som en Delirist — drives fra Ugjerning til
Ugjerning for at overdøve Selvanklagerne.
Til Hamlets: „Beslutningens medfødte Ungdomsrødme døer i
det syge, gustne Overlæg" svarer Macbeths: „Fra denne Stund
skal Hjertets førstefødte Tanke være den førstefødte Gjerning at
min Haand."
Macbeth er Shakespeares første Forsøg efter ..Hamlet" paa at
forklare Livets Tragedie som fremgaaet af Brutalitet og Ondskab
o: af Brutaliteten, potenseret, multipliceret ved ■ Ondskab. Lady
Macbeth forgifter sin Ægteherres Sind. Ondskaben gyder nogle
Giftdraaber i den Brutalitet, som inderst inde kan være
forskjelligartet Svaghed, brav Raahed, Dumhed af mangefold Art. Og denne
Brutalitet begynder saa at rase, bliver frygtelig for sig og andre.
Det er det Samme vi ser i Forholdet mellem Othello og Jago.
Navlestrengen fra Shakespeares Sind og til „Othello" fører ikke til
Helten, men til Jago.
Enfoldige Forfattere har ment, at Shakespeare lavede Jago
efter den historiske Richard III, fandt ham i en Krønikebog.
Tro mig, Shakespeare har mødt Jago i sit Liv, levet sin
Mand-domsalder sammen med Parceller af ham, truffet ham
brudstykkevis paa sin Vej, indtil han en skjøn Dag, da han ret begreb
Ondskaben og troede paa den, støbte denne Skikkelse af alle hine
Fragmenter.
Jago — der er større Stil i denne Skikkelse end i den hele
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
