Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ellen Key: Sveriges moderneste digter Carl Jonas Ludvig Almquist - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
rende. Ud t’ra hans væsens dyb vælder ogsaa den rige
eiendomme-lighed i stilen, som henriver selv i de svagere af hans arbeider.
Men for bare at tage et par exempler: med bevidst og beregnet
kunst har han i Drottningens juvelsmykke blandet den
ypperlige farve fra Gustav III’s tid og brugt den som baggrund for sin
Tintomara. Omsorgsfuldt studeret er den udsøgt fine,, kvindelige
brevstil i novellen Ar amin ka May og i Amali a Hi 11 ner, ligesaa
vel som bevidst kunst har forlænet Ar thurs j akt med skogsdybets
grønne lys og den fra jægerhorn tonende sagaklang,, og den har
ogsaa svøbt den svale svenske sommerluft omkring hans
folkelivs-skildringer. Men kunsten hos Almqvist kommer sonn en lykkelig
slump, blandt andet derfor, at man mellem de stunder, da han var
„i rubinlune," og ædelstene dryppede fra hans peni, eller de stunder,,
da han med udsøgt omsorg sliber og indfatter disse ædelstene, er
nødt til at følge ham lange stykker, hvor han bare har overheldt
sine ark med strøsand. Det var ikke alene nødvendigheden af at
skrive for brødet, som hindrede Almqvist fra at naa den helt
udviklede kunstneriske evne. Den samme temperamentets
eiendom-melighed, som gjorde at Almqvist aldrig blev en helstøbt karakter,
laa ogsaa iveien for hans naaen frem til en helstøbt kunst, nemlig
hans ubetingede tro paa intuitionen. „Saa maler jeg, thi saa morer
det mig at male" — dette var Almqvists inderste princip, naar han
digtede, saavelsom naar han handlede. Men intuitionen alene har
sjelden skabt fuldlødige værdier, være sig i kunsten eller i livet.
Enhver som er fortrolig med det gaaende aarhundredes nye
romantik, fatter øieblikkelig de mange berøringspunkter mellem denne
og Almqvists her ovenfor, af hans egne’ ytringer sammenstillede,
meninger om kunsten. Det skulde synes, som om Almqvist maatte
være en modstander af den moderne symbolismes bevidste
bestræbelser og utrættelige arbeide for at fuldkommengjøre
fremstillingens-kunst. Men naar Almqvist, bevidst eller ubevidst, søger at naa en
vis virkning, da er det den moderne symbolismes midler han bruger.
For blot at nævne nogle exempler søger han som Maeterlinck
gjennem ensformige gjentagelser og lange pauser at vække eller forhøie
en vis stemning. Han anbringer et lidet realistisk træk, for at det
skal virke som modsætning til skildringens høitstemte tone. Han
søger de udtryksfuldeste, ualmindeligste billeder, omsorgsfuldt valgte,
særegne epitet. Almqvist var saa afhængig af sensationens og
fantasiens samklang, at han helst skrev visse scener med sort, andre
med rødt, andre med blaat blæk, og han beklagede ikke at have
blæk i alle farver. Man møder hos ham utallige udtryk, som man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
