Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ellen Key: Sveriges moderneste digter Carl Jonas Ludvig Almquist - II - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24
væsensenhed, da feirer man den sande gudstjenese, den. hvor man
„ofrer roser for Herren."
Dette syn paa kunsten, som var vokset ud fra Almqvists
inderste personlighed, var aldeles et med lians livsanskuelse for
øvrigt.
III.
En bevidst reaktion mod oplysningstidens usammensatte
opfatning af menneske naturen, det var det mest betydningsfulde hos
romantiken, som søgte sig bort fra overfladen og ned til de
hemmelighedsfulde dyb i menneskenaturen. Romantiken havde en anelse
om alle de vidunderlige foreteelser, som fysiologien og psykologien
i vore dage udforsker. Viljens og erindringens sygdomme, de
hypnotiske fænomener, ytringerne af det ubevidste sjælsliv, forbrydernes
sansernes subjektive fysiologi, dyrenes sjælsliv sammenlignet med
menneskets, alt dette og utallige andre omraader for videnskabelig
forskning danner jo underlaget for mange af nutidens litterære
frembringelser. De emner som romantiken i aarhundredets begyndelse
behandlede udelukkende fantastisk, opsøger nutidens dekadenter
ofte med en sygelig interesse, derfor at de selv føler sig paa samme
vis syge. Almqvist hadede i høi grad vor tids dybe bevidsthed om
sammenhængen mellem de kropslige og de sjælelige foreteelser, om
alle de punkter, hvor det normale og det unormale flyder over i
hverandre. Men det som lokker Almqvist i den sjælelige patologi
er forhaabningen om i det syge, dybest inde, at finde et nyt
„sandhedens evangelium." Han overførte paa kunsten den ytring, at den
som graver et stykke end i jorden finder bare et sort hul; den
som graver dybere, finder himlen. Romantiken, saavel i seklets
begyndelse som nu ved dets slut, lokkes af det underbare,
fremfor alt fordi det fører bort fra virkeligheden. Almqvist gaar
igjennem det underbare for at naa frem til en dybere forstaaelse af
virkeligheden.
Det som forbinder Almqvist med romantiken er, foruden det
nys antydede psykologiske dyb, den stærke individualisme ligesom
ogsaa den panteistiske retning i hans livsanskuelse. Nutiden
forsøger bevidst, hvad man i aarhundredets begyndelse forsøgte
lialv-vaagen: at bryde sig igjennem grænserne mellem krop og sjæl,
mellem liv og død, mellem sanser og aand, mellem sanserne
indbyrdes, mellem menneskeligt og dyrisk, mellem det normale og det
abnorme, mellem den hedenske og den kristne livsanskuelse. Mod
en ny livsanskuelse, som man allerede har kaldet monisme, længter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
