Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ellen Key: Sveriges moderneste digter Carl Jonas Ludvig Almquist - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
Af denne dyrken af instinktlivet som fællesskabet med Gud
følger, at Almqvist opfatter som den største synd af alle det at
krænke sit væsens dybeste trang, „at bryde sønder sin karakters
første grundlægning." Syndefaldet i verden, det som har slidt
tilværelsen i stykker, var at reflektionen dræbte umiddelbarheden, at
"koventionalisinen forvirrede instinktet. I det lille digt Skønhetens
tår ar, som Almqvist mener indeslutter alle hans andre, lader han
en fræk jætte gjennem verdensrummet forfølge en flygtende nymfe;
jættens haarde haand s aarer nymfens pande, en bloddraabe flyder
sammen med hendes øies taare, og denne draabe, som ikke helt og
holdent kunde stige, nedtynget som den var af det dunkle blod,
men heller ikke falde, løftet som den var af det klare vand,
hænger endnu svævende i rummet, og
„Denna tår är verlden, hvori dn bor, min vän."
Forsoning for den saaledes i selve livets grund bundende
dua-istiske splittelse eller omvendelsen fra jordisk til himmelsk sindelag,
den sker ved at blive som børn igjen. De voksne skal lære at
glemme; alle topperne af deres detalj kundskabs indhold, som
reflektionen har splittet, bør smeltes ned, saa at deres dannelse erholder
"helhed, enhed, kraft, ubrudt livssyn. Spidserne jævnes, men massen
af deres indhold blir igjen som „instinkt for anden gang."
Saaledes er, efter Almqvist, en ægte menneskelig dannelse. Visheden
om selv at eie denne anden natur, fra splittelsens og tankens uro
at have naaet frem til den hele livsanskuelses fred — den var hans
inderste kraftkilde. Den hjalp ham til „at bære slavebyrder og
le;" den var lians ledsager i landflygtigheden, lians trøst i lidelsen.
Med aldrig svigtende følgerigtighed byggede han sin subjektive
rets-opfatning paa denne sin mystisks enhedsfølelse med det
guddommelige, den helhedsfornemmelse, som hos ham var „ikke blot en
tænkemaade men en ild."
Det er den fulde følgerigtighed, den hensynsløse anvendelse af
•denne ene grundtanke, som mere end noget andet gjør ham til vor
eller snarere næste aarhundredes samtidige. Ligesom Tolstoy paa
mange punkter staar anarkismens samfund s opfatning nær, finder
man i Almqvists religiøse afhandlinger (Hälsans evangelium,
Lifvets hjalp, Människans stod) i hans tanker om forbryderes
forbedring, i hans skildring af forbrydere (f. ex. Målaren eller
Tre fru ar i Småland), at han gir lignende svar paa
samfundsproblemet som Tolstoy og anarkismen. Hans egne lidelser under
•økonomisk tryk, hans følelse af det demoraliserende i dette tryk
foragte ham til en tid at omfatte socialistiske utopier (se f. ex. de i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
