Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Peter Egge: Digte - Sorgens have - Dronningen og zigøineren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
61
Afsindig kasted jeg mig mod den, løb hodet mod den, saa det
bløded, faldt paaknæ og raabte:
„Jeg vil ud, jeg tør ikke være her! Jeg vil ud!"
Men porten var lukket og laaset. Du tog lykkens guldnøgle
med dig, og du kommer aldrig igjen.
Nu først vidste jeg, at man maa eie dette dyre klenocl for at
kunne vove sig ind i denne have.
Her leved jeg dag og nat. Den sælsomt skjønne duft af
blomsterne blev, hvad jeg altid aanded ind, og jeg drak heller af
sorgens brønd, end jeg tørsted.
Nu søger jeg aldrig mere hen til porten for at komme ud.
Jeg dyrker haven, og den gir mig alt, hvad jeg trænger.
Blomsterne skjænker jeg vand af sorgens brønd, og trænger de varme,
aander jeg paa dem; for i min aande er der varme fra mit
dyreste hjerteblod.
O, min elskede, der er glæde og skjønhed i at dyrke sorgens
have!
Hvor det maa blive tungt at dø engang!
Men naar jeg føler døden i mit legeme, vil jeg krybe hen og
kaste mig ud i sorgens bundløse brønd. Ansigtet vender jeg opad.
Dybt dernede etsteds maa siv og græs og vandblomster staa tæt
uden rod i nogen bund. Did ned synker jeg, og for mig blir disse
planter puden, mit hode skal ligge paa — alene, som det altid har
ligget.
Og da vil ensomhedens stjerne staa stille og lyse over
brønden. Mit brudeblus.
Dronningen og zigøineren.
Du er en nittenaarig dronning, som glæder menneskene ved
at kjøre gjennem livets store gade.
Paa det mest befærdede hjørne staar en trist zigøiner. Han
varmer sig ved sit kulbækken, mens han steger kastanier, som han
sælger til de frysende stakler, der gaar forbi.
Alene staar han igjen paa hjørnet, naar menneskene løber
efter din vogn for at være dig nær en stakket stund, for at naa
dit smil.
Men naar natten kommer, naar andagtens store, stille time er
forbi, stjæler han sig ad skjulte stier til dit slot.
Udenfor din sovestues dør sidder han sammenkrøben og lytter
og venter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
