Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ellen Key: Sveriges moderneste digter Carl Jonas Ludvig Almquist - IV - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
B6
sjelden fornøiet med dem, den har fundet, skaber ialmindelighed
selv de skuffelser, som den ofte tilskriver skjæbnen. Saaledes gjør
ogsaa Almqvist, naar han tæres af sin bestandige længsel efter
helt at smelte sammen med et andet væsen, men tinder, at hans
„underlige, arme, udfattige hjerte" mangler sin udfyldning, ser sin
„hellige, vakre, uskyldige attraa" efter at leve et fuldt harmonisk
<iv dømt til bestandig hunger. Men naar han klager over denne
sin sjæls „inderste sluttelige brist", naar han føler, at for ham ingen
„opfriskende, liflig varme" findes, da er den inderste aarsag den.
at han selv ikke eier, hvad han har kaldet „det førstfødte skjønnes
ild", den ægte, dybe umiddelbarhed i følelseslivet. Derfor egnede
han umiddelbarheden en saa grænseløs dyrken, fordi i virkeligheden
lians dobbeltnatur for altid for ham gjorde denne umiddelbarhed
umulig i livets dybeste forhold. Man følte et tomrum i hans inderste,
det tomrum han ubevidst haabede, en anden skulde fylde, en vis
kulde i hans væsen, en gliden bort fra alle dybere krav paa hans
følelse. Og ligesom han ikke magtede at føie dyb kjærlighed,
følte han heller ikke dybt had. Han viste næsten mod alle blidhed,
hensynsfuldhed, hjælpsomhed. Men han levede aldrig med hele sin
sjæl i nogen anden sja^l end sin egen. Og mon ikke dette som
oftest er den udprægede individualitets kjendemerke, er det, som
dømmer denne til stadig ensomhed, foruden den mere letfattelige
aarsag, at jo flere toner der lyder i en sjæl, des sjeldnere finder
den en anden, som vibrerer i samklang.
Almqvist led dybt af den manglende ægteskabelige lykke, blandt
andet ogsaa af den grund, at han instinktivt vidste, at han var af
dem, hvem ulykken ikke løfter, men drager ned. Og med sit teoretiske
syn paa, hvad ægteskabet gjennem kjærligheden kan udvikle, tænkte
han sig aldrig, at mangelen paa lykke for en stor del kunde bero
paa, at hans egen personlighed ikke egnede sig for ægteskabet. Det
er tvertom med hele styrken af sin tro, at han skulde kunne
blevet grænseløst lykkeliggjort, men nu gjennem sit ægteskab var
blevet ikke blot ulykkelig, men ogsaa forringet, som han begynder
sin kamp mod denne institution.
V.
Det er imidlertid saa langt derfra, at Almqvists anskuelser om
ægteskabet blev bestemte blot af hans egen ægteskabelige ulykke, at
han allerede ved 23 aar — og saaledes langt tidligere end George
Sand. som man har anseet ham paavirket af — i et lidet skrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
