Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ellen Key: Sveriges moderneste digter Carl Jonas Ludvig Almquist - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
klassen, saa som adel og presteskab engang saa paa tredjestanden,
og at denne nu kalder arbeidsklassens strid for sin ret et frækt
oprør, saaledes som tredjestandens kamp ogsaa engang blev kaldt.
Almqvist liavde en klar bevidsthed om, at fjerdestandens fremrykken
er ligesaa uundgaaelig, ligesaa retfærdig, som tredjestandens engang
var. Med hensyn til den paa hans tid diskuterede repræsentations^
reform var hans program i en vis grad ligt nutidens: almindelig
stemmeret for alle myndige, uafhængig af formue, men
valgbarhed blot for dem, som sad incle med en vis grad af dannelse.
Han vilde have et førstekammer med større magt og sammensat saa,
at det kunde hævde fremskridtet; andetkammer skulde igjen have
mindre magt og være sammensat saa, at det udgjorde det
tilbageholdende moment. Paa retspleiens og fængselsvæsenets omraade
har vi lidt efter lidt begyndt at nærme os til de ideer, hvorved
Almqvist i saa høi grad fremmede omdannelsen af vort
fængselssystem, skjønt vi endnu er langt fra Almqvists fordring, at
høi-skolerne ikke blot burde uddanne professorer for at dømme forbrydere,
men ogsaa for at forædle dem. Paa undervisningens omraade var
han en næsten profetisk nydanner. Han antydede folkeskolens rette
udvikling, inden folkeskolerne havde begyndt at virke, og udtalte
tanken om folkehøiskoler, lærerseminarier længe inden saadanne kom
istand. Paa elementærskolens omraade var han valgfrihedens og
selvvirksomhedens geniale talsmand og fordrede, at de klassiske
studier blot skal bruges til indvielse i den klassiske litteratur. Han
vilde slaa sammen de svenske universiteter til et eneste i
Stockholm; b’efri professorerne saavel fra jurisdiktionen og andre civile
bestyr som fra examina og desuden forhøie deres lønninger, for at
muliggjøre at de mere skulde kunne egne sig til virkeligt
videnskabeligt arbeide. Han taler for udvidelser af jødernes medborgerlige
rettigheder, og han angriber med energi og genialitet nationalhadets
umaadelige indskrænkethed.
Men han er derfor ikke nogen overfladisk kosmopolit. Hans
tro paa instinktet, paa den oprindelige naturgrund gjør ham til vor
dybsindigste psykolog, naar det gjælder det almenmenneskelige paa
samme tid som racens, nationalitetens eiendommeligheder. Han er
lidenskabelig i sin svenskhed, og ingen har aflyttet vor natur og
vort folk deres inderste eiendommeligheder, deres mest særegne
natur med mere fin hørsel end Almqvist. Hans folkelivsbilleder er
idealiserede som George Sands, som Bjørnsons, men de er ogsaa
ligesaa dyb.t intuitive som disse, viser i store og fine karakteriserende
træk nationalitetens aandsskiftninger. Almqvist, som dybt hadede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
