Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ellen Key: Sveriges moderneste digter Carl Jonas Ludvig Almquist - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
77
krigen, det af indskrænkethed og fordomme fremkaldte „tossede,
urimelige myrderi" har aldrig i sin digtning berørt vor storhedstid
og underholder ikke sin fedrelandsk]ærligheds ild med vindpustet
fra nogle seiersfaner. Fra vore store minder og vor forkunstlede,
„i daarlig stil europæiserede herskabsstand" vender han sig til det
egentlige folk og fineler, at dette viser et „alvorligt, sterkt,
dybsindigt, men tillige gladt, i grunden fornemt, et stort element," og
dette blir for ham grundtonen i svenskheden. Denne har han i et
af sit genis lykkeligste øieblikke i Den svenska fattigdomen
skildret paa samme tid som den ydre natur og dyrene. Humoren
og dybsindigheden tilsammen gjør denne skildring, ligesom den
lignende kvikke samtale mellem greven og hans søn i Colombine,
til ypperlige studier i vor nationalkarakters psykologi.
I Almqvists geografiske, etnografiske og sproglige spekulationer
møder man, ved siden af de kjedsommelige rudbeckske fantasier,
ofte glimt af sandheder, som siden er godtgjorte som
videnskabelige. Paa folkepsykologiens omraade turde mange af hans tanker
— ligesom i andre tilfælde — være fremtidens. Han ser saaledes
et nyt Europa, hvor alle de samhørende, folkelige individualiteter
samles i store grupper, germanernes, romanernes, slavernes, og’
blandt germanerne blir da Skandinavien den nordlige gruppe,
sammenholdt gjennem en indenfra sig udviklende skandinavisme, men
med bibeholdt national eiendommelighed og selvstændighed for hvert
af de forskjellige lande.
Disse antydninger turde være nok for at vise, hvordan
Almqvist overalt, ogsaa paa politikens omraade, vilde tingen selv, ikke
dens skin, strakte sig imod væsenet, ikke imod formen. Og dette
gjør hans afhandlinger i politiske ligesom i religiøse, moralske og
estetiske emner rige paa en saft, hvoraf kun nogle draaber skulde
kunne forvandle vandet i mange af nutidens reformprogram til vin.
Almqvist skilte sig fra sin tids romantik fremfor alt gjennem
sin klare bevidsthed om, at tiden havde „seilet bort fra den
romantiske fantasiens ø, at man er ude paa havet, at vinden blæser
mod et fremmed hold, og at vi kan se tilbage, men ikke komme
tilbage." Almqvist saa -— ligesom de dybere skuende nu ser —
at den romantiske, middelalderlige tendens er et træthedens tegn
og et vanmagtens tegn, at dens fantasterier, er langt skilte fra
den ægte mystik. Dennes væsen er at drikke dybt af alle livets
kilder, og den blir saaledes nyopdagende, gjennemtrængende. saavel
med hensyn til sammenhængen mellem fortid og nutid som mellem
naturen og mennesket. Vekselvirkningen mellem disse, personlig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
