Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Thoralv Klavenæs: „Lille Eyolf“. Et foredrag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94
Dog først etpar ord om bogens mere udvendige egenskaber.
Kunstnerisk set er „Lille Eyolf" i mange henseender en
svag bog. Det er, som om Ibsens opfindsomhed og originalitet
i denne paa mange steder er svækket. Eyolf er for eksempel et
ret og slet theaterbarn, uden kjød og blod, saaledes som alle
theater-børn gjerne er det. Han har intet med det virkelige barn at
bestille — ja, selv hans replikker er af den natur, at et barn
vanskelig vil kunne udtale dem. Defte tyder paa, at Ibsen har haft
•en ringe anledning til personlig at studere børns tanke- og
følelsesliv.
Endvidere er de voksne personer i bogen paa mangfoldige
steder meget theatermæssige. De gaar og staar og udtrykker sig,
som om de kun var indrettede for at virke paa scenen, ikke som
levende mennesker ytrer sig i clet daglige livs travlhed. Den
udvikling eller forvandling, de gjennemgaar, synes ogsaa høist taaget.
Man fæster ingen tillid til den.
Ganske vist: i et drama maa alt sees i forkortning.
Begivenhederne maa følge saa raskt paa hverandre, at de faar rum inden
dramaets ramme. Hvad deri livet kræver maaneder og aar,
behøver i dramaet derfor kun timer og dage. Ellers vilde illusionen
og den kunstneriske intention spildes. Men alligevel: i „Lille
Eyolf1’ har man vanskelig for at indrømme digteren de friheder, han har
tilladt sig. Man ryster betænkelig paa hodet af den paastaaede
fjeldturs indflydelse paa Almers, man betviler rigtigheden af Ritas
pludselige forvandling, og man protesterer ligefrem mod
forholdet mellem Almers og hans søster Asta. Det er baade usandt og uskjønt
hvor megen finhed end digteren har bestræbt sig paa at lægge i
det. Saaledes kan ikke mennesker forholde sig til hinanden, selv
om de viser sig ikke at være søskende.
Og ligeoverfor Ritas forhold til sit eget barn lades man ikke
mindre i tvil. Man akcepterer det ikke uden god vilje og et aabent
og anerkjendende syn paa bogens helhedsvirkning og ethiske hensigt.
Men da glemmes ogsaa det meste. Ti med et saadant maal
for øie glemmer man de midler, der er anvendt til maalets
op-naaelse. Man er taknemlig for den skjønne tanke og tilgir, at
tanken er iført en klædning, der ikke altid bestaar for en kritisk
undersøgelse af dens sømme.
I hvert fald er det gaat mig saaledes. Det er derfor
ogsaa-mere som ethisk tendensskrift end som æstethisk kunstskrift, jeg
bedømmer „Lille Eyolf."’
At bogen er godt skrevet siger sig selv. Det er et virtuos-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
