Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik A. Th. Dedichen: Forbryderpsykologiske problemer - I - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110
friske, ja inaaske i høi grad begavede og fremragende folk? Hvorfor
-er den ene „under udvælgelsen", den anden ikke?
Dette spørgsmaal peger mod sagens kjerne.
II.
At alt har sin tilstrækkelige grund, er en sætning, som gjælder
ogsaa paa det sjæleliges omraade. Der begaaes ingen handling, den
være noksaa meningsløs, uden at den har sin grund, og sin
tilstrækkelige grand i den handlendes motiver. Blot maa man ikke forlange, at
•de foreliggende motiver skal have objektiv, almindelig gyldighed
foldet normale gjennemsnitsmenneske.
Vi ved fra fysiken, at" ved én atmosfæres tryk koger altid vand
ved den samme temperatur, ved 2 atmosfærer koger det først ved
120°, og ved mindre end en atmosfæres tryk koger det uden at naa
•en temperatur af 100° c. Men saadanne forandringer i luftens tryk
lader sig let kontrollere, — de undgaar vanskelig opmerksomheden,
•og man slutter derfor, naar intet særligt foreligger, med tryghed, at
det kogende vand holder 100° c.
I psykologien kan man paavise et analogt forhold.
For et saakaldt normalt menneske skal der en betydelig
krænkelse til for at faa ham til at bruse op eller — som man siger —
koge over i en saadan grad, at han giver fornærmeren et slag paa
øret. Hvis vedkommende er meget sagtmodig, lader det sig maaske
slet ikke gjøre, og omvendt, hvis han er en hedspore, udløses slaget
kanske allerede af en uskyldig spøg.
Man kan da om de tre individer bruge det billede, at de lever
under forskjelligt atmosfærisk tryk. Den sagtmodige lever under et
høit tryk og kommer derfor vanskelig i kog, den hidsige under et let
tryk, koger let over.
Den største feil, som den gjængse psykologi gjør — jeg skal
senere nærmere paapege dette, — er, at den ganske overser denne
„trykforskjel". Den gaar ud fra et vist „gjennemsnitstryk" og
beregner værdien af en handling efter dens motiver, uden at tage
hensyn til „trykket", eller, som man maaske kan oversætte det, uden at
tage hensyn til den handlendes individualitet. Jeg antager, en
matematiker vilde sige, at naar man sætter „trykket" konstant, er
handlingen en funktion af sine motiver, medens det faktiske forhold er det,
at det er handlingen, som er konstant, og motiverne, som er en
funktion af „trykket", individualiteten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
