Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik A. Th. Dedichen: Forbryderpsykologiske problemer - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118
aandelig kultur, — den, der blot har hængt som en løs kappe udenom’
den store statsmands brutale junkersjæl.
Retfærdighedsfølelsen kræver beskyttelse, intet andet, naar den
er udviklet nok til at hæve sig over personlig hævnfølelse.
Hvis derfor samfundet overfor forbryderen kan finde et bedre
beskyttelsesmiddel end straf, saa forlanger ikke retfærdighedsfølelsen mere.
Og det kan det udentvil. Det gjælder bare at se sagen i øinene
med uhildet blik.
Ligesom principet om at straffe for gjengjældeisens skyld — og
andet er det i realiteten ikke den hos strafferetsteoretikerne paakaldte
retfærdighedsfølelse kræver — nu er kommet noget ud af kurs, er
der ikke megen glans ved flere af de andre teorier, f. eks.
forbedrings-teorien. Statistiken, der fortæller om 25 % tilbagefaldne blandt
forbryderne, har rokket troen paa straffen som forbedrende middel.
Tilbage staar som den mest moderne og sterkest hævdede
straffe-trudselens teori.
Uagtet de bekjendte Drakonske love, som øiensynlig var skrevne
ud fra et truselsteoretisk synspunkt, trods sin konsekvente
gjennem-nemførelse af principet ikke synes at have svaret ganske til sin
hensigt, synes dette selv ikke at have tabt i anseelse.
Prof. Hagerup udtaler paa kriminalistmødet i 92: „Straffens
væsen kan efter min overbevisning kun forstaaes ved, at den sees i
forbindelse med straffetrudselen; og denne retter sig kun til menneskes
med normal selvbestemmelsesmulighed. Por jurister er den simple og
uigj en drivelige kjendsgjerning tilstrækkelig, at det normale mennesker
handlinger bestemmes af motiver, og at straffetrudselen er istand til at
skabe et saadant motiv, der kan modvirke de bevæggrunde, som
tilskynder til forbrydelsens begaaelse. Hvor derimod sygelige eller
degenerative processer i menneskets hjerne eller en mangelfuld udvikling
af denne forstyrrer det normale forhold mellem motiver og handlinger
og enten ganske ophæver eller væsentlig formindsker evnen til at lade
sin bestemme af fornuftige motiver, der er straffetrudselen uden
betydning, og der kan der heller ikke være tale om straf, men kun om.
forebyggelsestvang."
C’est ça!
Med vanlig klarhed har den aandfulde retslærde her trukket
grænserne for loven og straffens raaderum.
Straffetrudselen henvender sig kun til den normale.
Hvormange normale finder man blandt vore forbrydere?
Efter det indtryk, jeg har faaet, i det mindste færre end mani
skulde vente.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
