Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Paul Berthon: Moderne dekorativ kunst i Frankrige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
125
abstrahere sig fra sin egen tid og vandre paa fortidens veie, saa gjorde
vore forfædre i det sekstende aarhundrede en meget alvorligere feil,
idet de miskj endte, ikke blot sin tid, men ogsaa sin civilisation og selve
sin races aand. Da de kvalte vor nationale kunst, vor Vestens kunst,
da den stod i sin fulde livskraft, for at indplante den italienske udtværede
kunst, begik de en crimen læsæ patrice: vor gothiske kunst døde
ikke, fordi den var udtømt, den døde, snigmyrdet af renæssancen.
Forresten kan man ikke kunstigen indplante en kunst. Kunsten
maa være det nødvendige produkt af den civilisation, i hvilken det
udvikler sig. Og de franske rænæssancemænd gjorde en lignende
feiltagelse, som vi vilde gjøre i vore dage, dersom vi nu vilde indføre
den japanesiske dekoration eller den norske litteratur.
Saaledes blev kunsten noget kunstigt og konventionelt. Og
banaliteten regjerede.
Den anden indflydelse, som beherskede renæssancens kunst, var
studiet at naturen.
Nu var den altfor slaviske kopi af naturen en
feiltagelse, der var en følge af efterligningen af antiken, kun
endnu alvorligere.
Da antikens hedenske materialisme havde fortrængt
middelalderens mystiske og kristne idealisme, begeistredes renæssancemændene af
naturen. De lærte at tegne, og deri gjorde de ganske vist ret. Men,
stolt af sin tegnekunst, sin anatomi og sit perspektiv, af sin
dygtighed til at reproducere gjenstandenes maleriske virkning, indbildte de
sig, at kopi af naturen var selve kunstens maal. De kopierede, de
kunde ikke længere fortolke.
Kunsten kom paa afveie, den blev deskriptiv istedetfor at
vedblive at være fantasifuld og ornamental.
Men nu er fantasiens verk alene et kunstverk. Og enhver
kunst, der fremgaar af den ufortolkede natur, er en lavere
kunst, hvad enten det er et portræt eller en psykologisk roman, et
genrebillede eller „et stykke liv", et historisk drama eller et historisk
maleri. Den skribent eller maler, som bestræber sig for at „gjøre
natur", fornedrer sig og sætter sig i klasse med en fotograf eller
fonograf. De kan ikke gi sit arbeide en mere intens interesse end den,
naturen eller livet selv gir -— dersom det ikke er den rent sekundære
interesse ved de overvundne vanskeligheder — men de kan aldrig
frembringe et virkeligt kunstindtryk.
Studiet af nataren er ikke kunstens maal, men kun et middel.
Naturen er kun det dokument, som kunstneren arbeider med. Og
dersom han indskrænker sig til at fremstille gjenstandene med deres
rent tilfældige udseende, dersom han „gjør natur", saa udfører han
en haandverkers arbeide, men intet kunstverk, — eller ialfald er det
kunst i dens laveste, i dens elendigste skikkelse: øienbedraget.
Og saaledes er den moderne kunst: den er ikke paa nogen
maade dekorativ, den er øienbedragets kunst.
* *
Og hvad skal saa den nye kunst være?
Den klassiske kunst var banal og dekorationsfiendtlig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
