Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Paul Berthon: Moderne dekorativ kunst i Frankrige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126
Den nj^e kunst skal være en fantasiens kunst og dekorativ.
Lad os undersøge disse to karaktermerker.
Den nye skole fornegter den klassiske tradition, som i fire
aarhundreder har lagt vor nationalaand øde og dødet vor dekorative kunst.
Vi oplever nu en kunstnerisk strømning, som har megen lighed
med den, der omkring 1830 befriede vor litteratur fra det klassiske
aag. Den nj^e kunst forlader den antike arkitekturs kanoniske love
og den græsk-romerske dekorations schabloner, paa samme maade
romantiken afkastede de tre enheders aag og sønderbrød det formvæsen,
der lammede den franske poesi. Den nuværende bevægelse er, som i
1830, den kunstneriske fantasis_ revolte mod de pedantiske regler, som
paralyserede den klassiske kunst. Grasset, den moderne dekorations
stormester, arbeider paa en lignende opgave, som den, der blev udført
af Victor Hugo, romantikens stormester: frigjørelsen af den ved den
græsk-romerske tradition undertrykte kunst, og tilbagevenden til
middelalderens inspiration.
Men romantiken var en næsten udelukkende litterær bevægelse, der
vistnok ikke var uden indflydelse paa maleiiet, men udenfor hvilken
den dekorative kunst forblev fuldstændig tilintetgjort. Nogle
kunstsnedkere lavede vistnok endel gothiske spisesale, nogle arkitekter endel
spidsbuede vinduer, men intet moderne blev forsøgt.
Men nu maa den nye kunst være fuldstændig original: naar den
fornegter de antike regler, saa er det ikke for at efterligne
middelalderen; — thi enhver efterlignende kunst er nødvendigvis gold.
Den nye kunst maa ikke være andet end den logiske
fortsættelse og udvikling af „vor franske kunst", som blev
kvalt af renæssancen. Den maa ikke kopiere de gamle
ornamentale motiver, men modernisere efter de dekorative principer, som vi
finder i den vidunderlige kunst, som pedanterne haanede under
navnet gothik.
Den gothiske kunst er væsentlig fantasiens kunst, saavel i idéen
som i udtrykket. Kathedralen,. som er dens mesterverk, er den frie
fantasis triumf, uden anden regel end logiken. Her findes ingen
kanoniske love for de arkitektoniske motiver; elementerne er varierede i
det uendelige. Søilerne har ingen buudne forhold, som i de antike templer.
De er alle forskjellige. Slanke og mægtig grupperede, deler de sig
i knipper opimod hvælvingerne, udfolder sig i mangfoldige og
forskjelligartede kapitæler, deler sig som trær af sten i grene og
krydser hinanden i spidsbue under hvælvingens slutstene. Og denne
hvælving, som vore forfædre har opfundet, er paa engang den skjønneste
og den modigste. Her er ikke spor af schabloner for ornamenterne; i
kapitælerne, i archivolterne, overalt udfolder sig den franske flora,
ikke slavisk kopieret, men fortolket for sten, og logisk afpasset for
bygningen. En fantastisk fauna af uhyrer, dyr, som ikke er sande,
men sandsynlige, og logisk konstruerede, vokser fram af murene.
Buerne, murene, vinduerne, der kaster sin mangefarvede flamme ind i
skibenes mystiske mørke, fortæller om helgenernes liv, om de dødes
opstandelse, om himmel og helvede og verdens skabelse. Alt taler,
alt lever, alt har en mening. Kathedralen er som en aaben bog,
hvori hver sten er et bogstav, og hvor øiet og sjælen blir ligt blændede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
