Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Paul Berthon: Moderne dekorativ kunst i Frankrige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
127
Og midt i denne mægtige fantasiudfoldelse, denne vidunderlige
drømmeverden, tindes intetsteds symmetri, men ligevegt er overalt
tilstede ; og alt er paa éngang skjønt og logisk i denne blomsterverden
af sten, der fra Frankrigs jordbund spirede op imod himmelen i
drømmens og troens aarhundreder.
Ganske vist er det ikke den nye kunsts ideal at bygge gothiske
kathedraler, ei heller at fabrikere middelalderske møbler; men at
skabe en original stil uden anden model end nat uren, ud en
anden regel end fantasien og logiken, frit fortolkende
Frankrigs flora og fauna efter de evige principer, som
gjorde middelalderens kunst saa væsentlig dekorativ.
Fortolkning af naturen er iøvrigt ikke blot karakterisk for
middelalderens kunst, men var til enhver tid grundlaget for al dekorativ
kunst. Det var først fra renæssancen af, at man begyndte at kopiere
naturen for dens egen skyld uden anden hensigt end at gjengive den med
troskab. Før denne tidsalder huggede billedhuggeren i sten eller træ
kun for at dekorere en bygning eller et møbel, og naar maleren
tegnede en figur var det først og fremst for at dekorere en overflade,
ikke for at låve et portræt.
Saaledes fortolkede ægypterne lotos’en i sine templers søiler, og
den menneskelige skikkelse i lange rækker nedover de kolossale
mure.
Assyrerne fortolkede især dyrene og opnaaede vecl anordningen
af deres haar og deres muskulatur uforudseede ornamenter.
Selv grækerne, hvis kunst dog var mere deskriptiv end
ornamental, fortolkede acanthus’en.
Byzantinerne fortolkede naturen paa en vovet, undertiden stødende
maade; men var dog storartede dekoratører.
Yi har allerede seet, hvorledes vore middelalderske kunstnere
fortolkede floraen og faunaen; men de fortolkede ogsaa den
menneskelige skikkelse. Jeg tar som eksempel de statuer af helgener, som pryder
portalerne i vore kathedraler. Det vilde være en fuldstændig
misforstaaelse af den gothiske kunst, at tro, at disse skikkelsers umaadelige længde,
deres stivhed, den kunstige maade, hvorpaa drapperierne er
behandlede, skyldes en naiv kunstners udygtighed. Statuerne fungerer her
som søiler; derfor er de lange og s^ive; og de smaa folder i
klædningerne. der er arrangerede i harmoniske linjer, danner et ornament,
som er analogt med de antike søilers kannelurer. Det er ikke
portræter, som er paahængt murene, men ornamenter, som udgjør en
integrerende- del af bygningen. Man sammenligne disse ornamenter med
de rigt drapperede, efter alle kunstens regler udførte statuer, som den
moderne kunst ødslede med i alle sine bygninger, og man vil se,
hvor man finder den sande dekorative følelse.
I moderne tider endelig fortolker japaneserne dyrene, planterne,
landskabet dekorativt, alt, ligetil vandet, sk}rerne, flammerne.
Dekoratøren maa saaledes ikke kopiere naturen idens
maleriske tilsynekomst, men i dens væsen og aand. Jeg skal
forklare, hvad jeg mener: dersom jeg f. eks. vil dekorere en
overflade merl en plante, saa lægger jeg ikke vind paa at reproducere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
