Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Herman Bang: Bergens scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136
til elevskolen, og de unge, der virkelig mente det alvorligt med
teatret, vilde følge den banede vei — selv om den, hvad der
ganske vist er nyt i norsk teaterhistorie, beredte dem udgifter. Ti de
maatte jo i elevtiden leve. Hvad teatret angik, maatte det yde
undervisningen frit mod at de unge gjorde statisttjeneste til
vederlag. Efterhaanden vilde de dygtigere avancere til smaaroller, og
rummede disse smaaroller et vist antal ord, kunde der ydes en
spillepræmie — selv med denne udgift vilde teatret, trods udgifterne
til skolen, let staa sig ved en ordning, der tilførte det saa megen
ung og billig kraft.
Som „institution" kunde Bergens teaterskole vistnok saa noget
nær tage „Dagmarteatret"s elevskole til mønster. Men, vil man
her hastigt sige mig: De fabler og „grunder" uden at kjende
marken, hvor De staar. Selve det ene ord „Dagmarteatret" viser
Deres uvidenhed. De ligestiller et stort og rigt teater med Bergens
lille og fattige scene, og De tror, uden at anvende nogen omtanke,
at kjøbenhavnske idéer kan gjøres til virkelighed i Bergen.
Ja, jeg tror det.J
Jeg tror, at udgifterne til en teaterskole vilde blive meget smaa
— tror sogar, at de, da skolen blev den eneste adgang til uddannelse
i det hele land, vilde opveies ved den billige smaa-rolle-kraft,
den skabte, — og at lærerkræfterne vilde kunne skaffes. Lærere i
sang og legemsøvelser osv. vilde være tilstede. En særlig lærer i
deklamation og norsk maatte ansættes, men hans øvrige anvendelse
i teatrets tjeneste vilde, som vi snart skal sé, rigelig opveie lønnen,
som han oppebar.
Godt og vel. Men — spørger man paany — hvem skulde
lede skolen ?
Nu er vi ved det springende punkt: hvem skulde „lede"
skolen? Jeg antager teaterlederen. Men hvem skulde da lede teatret?
Her ligger vanskelighederne, og her gror alle ulykkerne for
teatret i Bergen og andetsteds.
Lad mig imidlertid — for at forebygge selv det letteste skin
af en misforstaaelse — før jeg gaar over til dette punkt, have lov til
at afgive rent personlig erklæring: jeger ingensinde og bliver under
ingensomhelst omstændigheder aspirant til chefsposten i Bergen,
saa-lidt som til nogensomhelst anden post paa nogetsomhelst norsk teater.
Maaske er denne erklæring meget overflødig, siden muligvis ingen,
selv i drømme, har tænkt paa at tilbyde mig nogen virksomhed —
— — men alligevel: den aabne erklæring kan ikke skade. Den
er da her given — én gang for alle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
