Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: In memoriam (Irgens Hansen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
169
tede som et forfulgt dyr henover papiret, ark dyngede sig paa ark
i en utrolig kort tid. Følgen var, at hans artikler ofte
manglede koncentration, var løse i sin bygning, springende i
fremstillingen; men af og til, naar han havde det rette sinne paa sig,
kunde der flamme umiddelbar indignation ud af linjerne, og han
fandt ord. som naaede frem.
Som redaktør af „Dagbladets" litteraturtidende var han svært
flink, han ikke blot skrev meget og godt selv, men sendte ud
bøgerne i øst og vest til venner og bekjendte, og plagede dem, til
d.e ogsaa skrev; ikke blot skjønlitteratur, men ogsaa fagskrifter af
enhver art behandledes her i ofte meget indgaaende artikler; intet
andet norsk blad havde indrømmet litteraturen en saa stor plads;
Irgens-Hanssen skabte her virkelig noget nyt, og „Dagbladet" har
heldigvis heller ikke senere svigtet den dengang skabte tradition;
det er endnu den dag idag det eneste blad, hvor man gjennem en
nogenlunde regelmæssig litteraturtidende har anledning til at følge
det norske aandslivs vækst.
I den sidste tiel af sin journalistiske virksomhed slog
Irgens-Hanssen sig væsentlig paa theaterkritikken; personlig har jeg lidet
indtryk af hans arbeide i denne branche, man læser ikke saa let
gjennemgaaelse!’ af forestillinger, man selv ikke har været tilstede
ved; men alle kyndige synes at være enige om, at lians
theaterkri-tik har været det bedste og grundigste, som hovedstaden har
præsteret i denne retning.
Hans stadige beskjæftigelse med litteratur og kunst forledede
ham en tid til at tro, at han selv sad inde med digterisk talent;
han offentliggjorte i „Nyt Tidsskrift" et fragment: „Efter
Konfirmationen", fik paa Christiania og Bergens theater opført en
enakter: „Marie Iversen", lavede for et par aar siden et
leiligheds-:stykke: „Den 17de mai 1814", og havde desuden endel
manuskripter liggende i sine skuffer. Om alle disse forsøg gjælder, at de
er væsentlig blottede for skabende fantasi, intentionerne ligger
nøgne og utildækkede, og de er uden kunstnerisk værdi.
Irgens-Hanssen var selv paa det rene hermed, men havde dog til det
sidste et hemmeligt haab, om at det en gang skulde lykkes ham
at finde kunstnerisk form for sit gjærende tankeliv. Jeg tror aldrig,
hans haab vilde gaaet i opfyldelse; der gik gjennem hans sjæl
mangt et flakkende lyn, men han manglede det fond, der kunde nære en
samlet flamme ; i samtaler, i en avisartikkel, i et foredrag kunde
lian ofte sige ting, der blinkede af aand; men hans sjæl var altfor
»urolig, til at der kunde undfanges, udvikles og fødes et levende kunstverk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
