Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Gerhard Gran: In memoriam (Irgens Hansen)
- Vilhelm Krag: Paa hjemveien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
171
„Gjengangere" f. eks. vil i alles erindring staa som et smukt
min-desmerke om lians evne som instruktør. Og alle de af vore
skuespillere, som i det heletaget er udvikling s dygtige, vil med
taknemmelighed erkjende, at de skylder ham meget, at han ofte har
beriget dem med impulser, ofte gydt sjæl i deres fremstilling.
* *
*
Det sidste billede, jeg har af Irgens-Hanssen, er knapt en
maaned gammel; han slang indom en aften et par dage før han
reiste til Stavanger. Han var i sit smukkeste humør,
elskværdigheden straalede ud af ham, og der strømmede mig imøde den
atmosfære af godhed, som var hemmeligheden ved hans
personligheds charme. Underlige mand! Denne kamphane, som saa ofte
optraadte som verdens urimeligste og groveste mand, var tillige saa
blød og saa fin; der var tendre, ømme strenge i hans sjæl, skjære,
uskyldige fornemmelser som hos et barn, livet endnu ikke har
berørt, dybe, sarte strøg, som af og til speilede sig i et stilfærdigt,
fjernt smil og gav stemmen en dæmpet klang, der ialmindelighed
ikke var hans.
Og nu er han borte for bestandig, og ingen skal mere bli
udskjældt af ham, og aldrig mere skal vi trykke hans ærlige haand.
Det er næsten ikke til at tro.
Døden har det skjønne ved sig, at den bringer paa afstand;
mindet slipper det overfladiske, som paa nært hold tar altfor megen
plads i ens syn, men beholder det virkelige, det væsentlige. Og
derfor vil den urimelige Irgens-Hanssen snart bli glemt; men den
brave, trofaste idealist, som med ildhu slog for ret og sandhed,
den fintfølende og varmhjertede ven, det ærlige menneske —
Irgens-Hanssen — vil endnu længe komme til at bo i mange hjerter.
Bergen 20de mai 1895.
Gerhard Gran.
Paa hjemveien.*)
i
Stæren sad og fløitede paa kirkespiret, mens sol gik ned. —
Martsaftenen var saa stille, at det hørtes helt ned i byparken, hvor
*) Første kapitel af en under denne titel snart udkommende roman.
(Jolm Griegs forlag).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:34:54 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1895/0179.html
