Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilhelm Krag: Paa hjemveien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
173
Alligevel var han iaar bleven lidt betænkelig, tor det var jo
endnu saa koldt, at der maatte være adskillig tæle igjen i jorden.
Da slog kirkeklokken seks store langsomme slag. — Vægteren
oppe i taarnet, der nu bare saa ud som en uformelig bævende skygge
ude i mørket, peb i sin fløite. Hel langeligt klang det i
kvældstilheden.
Som paa kommando reiste den gamle herre sig og marscherede
bort som han var kommen: lidt stivbenet, lidt støttet paa sin stok,
men strunk og taktfast som om han gik til parade.
Saa laa den ældgamle granitfontæne ganske alene igjen paa
den aabne plads. — Der kom næsten noget drømmende over den,
som den stod eier under den blaanende stjernehimmel og omgiven
af lindetrærnes fine, visnede kroner.
Paa begge sider dryppede store vanddraabe!* uafladelig ned
fra munden af de næseløse, melankolske løvehovednr.
Naar det var saa stille som iaften, hørte man langt borte de
tunge metalklunk af draaberne, der faldt i de dybe kummer.
Solen stod lys og glad og høit paa himmelen næste morgen,
da folk vaagnede. — Og de, som igaaraftes havde tvivlet, kunde
idag ikke lade være at indrømme, at dette ikke var nogen
vinterdag. Dertil laa havet altfor glittrende sommerblaat, dertil hvælvede
himmelen sig altfor varm, og dertil var der altfor megen klang og
latter i gaderne.
Skolerne flk fri, gutterne pilede gjennem byen, hvinende af
fryd; — og der var ikke faa folk, som havde beiset flag for at
feire vaarens indtog.
Da Major Clemens Ravn havde gaaet sin morgentur og spist
sin frokost, stavrede han straks op paa sit værelse, hvor han iførte
sig en lys lærreclsfrak og trak store skaftestøvler udenpaa sine
bukser. En kasseret officershue fuldstændiggjorde hans
gartnerkostume.
Men alligevel gav den martialske holdning og det hvide skjæg
ä la Napoleon III ham et strengt militært udseende.
Og dog havde ingen i den lille by seet majoren i uniform uden
ved de store aarlige parader paa kongens geburtsdag.
Thi ligefra han for et snes aar siden kom hid, gik hans
interesser i en helt anden retning.
Opvokset, som han var, i østlandets rige natur, gjorde den lille
by med sine øde og golde omgivelser et forfærdeligt graat og fat-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
