Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilhelm Krag: Paa hjemveien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
175
•den smaapudsige, halvt rørende original, havde fattet godhed for
ham. Og skjønt Jens slet ikke var fri for at drikke lidt formeget
mangen gang om vinterkvældene, var de dog gode venner og
uadskillelige medarbeidere.
Som alle andre folk i byen, havde ogsaa Jens gartner faaet
vide, at stæren igaaraftes havde fløitet paa kirkespiret, og ingen
vidste bedre end han, hvad det havde at betyde.
Saa ædru som Jens var den morgen, havde han ikke været
paa maaneder. Mén han skjønte, at saa rimelig som majoren
ellers end kunde være, saa vilde han ikke vide af fuldskab i
forretningen, det havde han sagt Jens en gang for alle, og han vidste, at
majoren ikke var at spøge med i det stykke.
Majoren og Jens gartner gik nu ned i kjælderen, hvor der laa
buske og stiklinger i rad og række med gule, blyantsmærkede
træstykker bundne med tynd bast til hver bundt. — Og snart var de
begge ganske fordybede i ordningen og sorteringen af de
forskjellige buske. — —
Ude i det store gaardsrum, der var et helt vildnis af ribsbuske
•og stikkelsbær, af seriner og guldregn gik nu hønsene og
spankulerede. De fleste høner havde klumpet sig sammen i et hjørne,
hvor solskinnet saavidt rak frem, men den stolte, spanske hane fløi
op paa den gamle, grønskede pumpe midt i gaarden. Der stillede
■den sig i positur, slog sine glinsende vinger og gol i vilden sky
— et kort, hidsigt og mandigt gal. Derpaa stod den ganske stille,
lagde hovedet paa siden og lyttede skarpt med sine graa ørelapper.
Og langt og søvnigt svarede det fra naboens gaard. Der boede
•en bleg, præstelig udseende hane, der nylig havde faaet ynkelig
prygl, da den ude i gaden havde tilladt sig at gjøre kur til en af
den spanskes yndlingshøner.
Saasnart denne nu hørte naboens svar, baskede den igjen med
■sine glinsende vinger og gol atter et høit, hoverende gal.
Da kom der en lys, lang gut ud fra bislaget med en hel øse
fuld af korn. — Og i samme nu var morgenfreden brudt: alle høner,
■dev før havde staaet og poset sig op og halvsovet borte i solskinnet,
satte kaglende og skrigende afsted, vraltende eller flyvende som de
bedst kunde; men den spanske gjorde i farten et livsfarligt hop
nedifra sin pumpe og drattede lige bardus paa en aldrende og
gigtsvag liggehøne, der med skrig og skraal væltede overende i et
vand-traug.
Da gutten begyndte at strø kornet ud til høire og venstre,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
