Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Clara Tschudi: Nogle erindringer om fru Camilla Collett
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184
„Jeg havde lyst til at se Deres ansigt, min "kjære frøken Tschudi,"
sagde hun.
Saa fortalte hun mig at hendes søn virkelig havde afkjøbt hende
denne nydelige gave, men vel at merke: han skulde først have den efter
hendes død, og beløbet var af fru Collett sendt til de
nødlidende fiskere i Nordlan’d.
i
Sparsommelig, hvor det gjaldt hendes egen person, var Camilla
Collett i høieste grad nobel og gavmild, navnlig mod landsmænd, naar
hun færdedes ude. Hendes veldædighed brammede ikke og stillede
sig sjelden til skue. Men i pensionatet i Kjøbenhavn, hvortil hun aar
efter aar vendte tilbage, vidste man at berette om, hvordan trængende
nordmænd uafladelig søgte den aldrende forfatterinde og modtog
isand-hed storartet understøttelse af hendes haand.
Fru Collett flk aldrig et blivende hjem; reiseblodet drev hende
atter og atter rundt i Europa. Men naar hun i senere aar kom til
de gamle byer, traf hun ingen,- hun kjendte der mere: De unge
kunstnere fra hjemmet, hun én gang havde truffet og yndet,: var spredte
for ’ alle vinde. Deres navne havde maaske faaet klang ;i men førte
tilfældet dem efter halve snese af aar atter sammen i andre byer, var
stemningen borte. Kun hun var den samme. Hun kjæmpede
vedblivende sin tunge kamp; endnu var hun en søgende sjæl, en
hvileløs fugl.
Da kræfterne endelig svigtede til at foretage de lange reiser,
drog hun fremdeles mellem Norge og Kjøbenhavn. Hun kjendte
Danmarks hovedstad fra onde og gode dage: hun havde besøgt den
som lykkelig hustru, skjærmet af den egtefælle, hun saa høit havde
elsket, og senere nedbøiet i fortvivlelse efter hans død. Ophold i denne
by havde inspireret hende til mere end ét kraftigt kampraab fra „de
stummes leir"; og hun havde mere end én gang seet stadens intelligens
samlet i fest til^hendes ære. Byen forandrer sig; men hun merkede det
ikke, hun vendte altid gjerne tilbage did. Privat og offentlig havde
man hyldet hende dernede, længe før man i hendes fødeland tænkte
paa at gjøre det.
Hun boede vinter efter vinter i det samme pensionat i
Gothersgade — det gamle hjem, som hun kaldte det selv. Hun elskede især
udsigten fra sine vinduer dernede. Naar jeg jevnlig besøgte hende,
kunde hun atter og atter trække mig hen og vise mig den henrivende
udsigt: trærne, blomstergrupper, vand og terrasserne i den botaniske
have. Før løvet gulnede, kom hun i regelen derned; hun saa
vinterfrost lægge sig over de nylig saa brogede bed. Og naar vaaren fulgte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
