Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Clara Tschudi: Nogle erindringer om fru Camilla Collett
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
185
efter den lange vinter, og bladene atter sprang ud, mindede det, hende
om, at nu var det snart tid at reise tilbage til Norge.
Da jeg først lærte fru Collett at kjende, havde kvindesagen netop
begyndt at skyde fart i Danmark. Yngre medkjæmpere flokkedes
dengang rundt hendes person. De ældre, der sympatiserede med
hendes anskuelser, anerkjendte hende villig som fører.
Med den store begavelses selvbevidsthed veiede hun ret vel, hvad
hun havde udrettet. Naar hun hyppig talte om miskjendelser og
forfølgelser, var det ikke frit for, at hun følte en martyrs selvgodhed;
hun huskede - og gjentog det ofte: at hun for længe siden havde
udkastet de tanker, der nu diskuteredes som noget splinter nyt.
Vandrer vi i erindringen om i fru Colletts liv, møder vi den aldrig
afbrudte1 strid < for kvindesagens seier, den næsten fanatiske kjærlighed
til- hendtes eget kjøn som sjælen i alt, hvad hun har foretaget. I de
øde hotelværelser, hun beboede, skjænkede hun kvindens stilling de
lange dages arbeide. Fordybet i grublen over samme sag sled hun
sig igjennem ensformige nattetimer, der med al sin stilhed ei formaaede
&t skaffe ’hende søvn; morgenklokkerne fandt hende endnu vaagen og
•optaget af samme tanker.
Man tør ikke ubetinget beklage, at Camilla Collett i sit lange
liv mødte seig og heftig modstand. Hendes karakter var som skabt
til at kjæmpe mod strømmen. Modgangen opildnede hendes mod, øgede
hendes begeistring, styrkede hendes udholdenhed. Der var øieblikke,
hvor hun tvivlede paa alt undtagen dette ene: at kvindens stilling
"var uretfærdig, ynkelig og uværdig. Og uforfærdet, frigjort for
menne-.skefrygt, kjæmpede hun for det, hun ansaa for ret.
Jeg har aldrig kjendt en forfatterinde mere heftig overbevist om
.sine meningers rigtighed. Men paa den anden side har jeg sjelden
kjendt en kvinde, i det private liv mere ængstelig sky for at støde
eller fornærme. Hun var den fine dame fra den gamle tid. Hun
hadede, afskyede larm ogstøi; hendes indre sympati heldede mod alt,
■der var fint og aristokratisk. Nedarvede, smukke former tiltalte hendes
;skjønhedssans. Hun satte pris paa den fornemme verden, skjønt hun
•ofte indigneredes over de anskuelser; hun hørte udtale der; traf man
hende i selskabslivet, kunde man overraskes over den smidighed, som
►den ellers mangen gang stridbare forkæmperinde her var istand til at
lægge for dagen.
Der boede fra ungdommen og op til de sildige aar hos Camilla
Collett en sterk kjærlighedslængsel. Hendes kulde var, hvor den viste
.sig, kun tilsyneladende; den var en frugt af uforstaaende eller
haa-nende smil, der tidt havde mødt hendes ligefremme følelsesudbrud og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
