Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Clara Tschudi: Nogle erindringer om fru Camilla Collett
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
187
jeg kan med sandhed sige, at fru Collett Lar været mig en sjelden
trofast ven.
„Kjære frøken Tschudi!" skrev hun en maanedstid efter i
anledning af min biografi, „længe siden skulde jeg have skrevet og ikke
afventet en ny takkegrund, somden De giver mig i sidste sendelse, i fru
A. L.’s smukke, velvillige anmeldelse af Deres bog — thi ogsaa
den, forsaavidt den angaar mig, skylder jeg Dem. Ved Deres bog
liar De vakt en ny, velvilligere kritik tillive. Mine naadige herrer
recensenter skal dog se, at kvinde ogsaa her har et ord at sige og
drister sig til at have en mening.
Rettelserne i Deres bog bar jeg paa bedste skjøn gjennemgaaet;
dj gjælder jo kun mest det første afsnit, det mere personlige! Jeg
øizskede nok, De skulde se det for en mulig senere udgaves skyld.
Om De vil synes om det er mere tvivlsomt. Præstegaarden var ikke
befolket af gjester om sommeren — vi var et temmelig kræsent
folkefærd, der levede mest for os selv. Min moder og søster og jeg
levede meget intimt vort stueliv sammen, og jeg tør vel sige, at min
faders bibliothek skatfede mig mere adspredelse end „dyrene paa
gaarden".
Og „smaasvaghederne"! — ja, dem burde De, min kjære frøken
Tschudi, helst undladt at nævne, da det ærede publikum, hvis
over-bærelse her anraabes, og jeg nu engang ere fuldstændig uenige om
„feil og fortrin" og hvilket er hvilket. Det er kun en sandhed at
jeg er den eneste mig bekjendte forfatter og — inde ude og hjemme,
som man i literære anmeldelser aldrig forsømmer at give denne
paaskrift, og det med en vis tilsløret nænsomhed, der er dobbelt saarende.
Læs blot Dietrichsons anmeldelse i familiebogen!
Jeg kommer sandsynligvis næste lørdag til at afgaa herfra. Sees
vi ikke forinden, for bedre at tale derom?
Det gaar mig nok nu, som i min lille artikel i „Aftenposten",
at grumset i mine tre blækhuse slipper op. Altsaa farvel kjære frøken
Tschudi for dennegang.
Deres altid oprigtig hengivne
C. Collett."
Et meget sympathetisk træk hos fru Camilla Collett var hendes
strenge arbeidsomhed. Besøgte man hende tidlig eller silde, altid
kunde man — saafremt hendes helbred var nogenlunde god — træffe
hende ved sit skrivebord eller studerende den ældre aller nyere
litteratur. Fandt man hende ikke med pennen eller med en bog i haanden,
kunde man være temmelig sikker paa at finde hende med naal og
saks; skjønt upraktisk i mange andre retninger, forstod hun nemlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
