Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Møller: Oliver Wendell Holmes - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
195
sig som aaben fordomsfri intelligens, fine og lutrede følelser, et lune,
der kan slaa gækken løs, men aldrig gaar over stregen, en renlig
smag og ingen affektation. Han kan bringe folk til at erindre, at
dannelse dels er en berigelse, dels en renselse af ens aand og
væsen. Mange glemmer det sidste.
Det plebejiske laa sikkerlig ikke for Holmes. Politisk holdt
han paa equality (lighed) men socialt paa the quality (det gode
selskab). Ligesom Lowell, men modsat sine fleste landsmænd, er
han derfor ikke synderlig begejstret for selfmade men. Det er
naturligvis bedre, at de bliver til noget paa den maade, end at de
slet ikke bliver til noget. Han foretrækker dog folk, der ikke
lugter altfor meget af muld, mænd, der helst maa have familietraditioner,
gamle portræter og bøger, arvet sølvtøj, men navnlig er forædlede
yed fire-fem slægtsleds opsamlede dannelse.
Holmes havde et pædagogisk formaal, naar han saaledes priste
dannelsen. De samfundsforhold, han voxede op under, var lidet
slebne. De fleste folk var fri og støjende i deres optræden,
hensynsløst nyfigne, uden aandsdannende kundskaber, for plumpe til et
salonliv, de manglede selskabelig ynde og værdighed.
Holmes søger derfor at polere folket. Han gør løjer med deres
provincialismer og spotter simpelhed i færd og tale, underviser
taal-modig og livlig i god tone; i et af sine digte advarer han ikke blot
tilhørerne mod sprogfejl, men giver dem raad om at klæde sig med
smag: de bør i hvert fald helst gaa galt til den sobre side. Han
snærter og overtaler, ægger og belærer ved exempler og aforismer.
Virkelig dannelse, indprænter han, bestaar væsenlig i, at man ønsker
og ævner at være behagelig. Velopdragenhed er
overflade-kristendom. En plump opførsel stammer tit fra overvurdering af en selv.
Men han vil ikke blot retlede folk i deres ydre optræden. Han
kritiserer deres fastgroede almensætninger for at frigøre deres
begreber. De halvdannede betragter tingene som flader, ikke som
legemer; han paaviser, at de har runding og fylde, og at den anden
side ogsaa kan være værd at betragte. Derfor angriber han
meninger, som gælder for godt latin, og tager andre i forsvar, der gaar
med den sorte kokarde. Og han skyr ikke et paradox. Vanvid,
siger han, er ofte en velindrettet, men overbebyrdet sjæls logik; det
er tit dumhed, der hindrer en mand fra at blive gal. Enhver
anstændig person, som har de og de religiøse meninger, burde gaa
fra forstanden. — Eller man taler ondt om inclbilskhed: Den er
lige saa naturlig for menneskene som centrum for en cirkel. Den
er som oljen paa søfuglenes fjer. Tag al indbildskhed ud af en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
