Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Møller: Oliver Wendell Holmes - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196
mand, berøv ham alle illusioner, saa bliver hans fjer gennemvædede»
og han kan ikke længer flyve. — Jeg kan godt lide en mand, som
ikke er bange for en halvsandhed, siger han etsteds.
Holmes’ kritik har alle vegne ærinde. Han vender sin muntre
spot mod frenologi og spiritisme og andre paafund, der særlig
dyrkes af langhaarede mænd og korthaarede kvinder. Han skaaner
hverken jurister eller teologer eller læger. De tre fakulteter, finder
han, er endnu ikke naaede ud af barbariet. Man maa blande
medicinen med common sense, teologien med common mcinhoocl og loven
med common honesty. Han har et godt øje til sine egne
kalds-fæller, driller de nybagte læger, der vigter sig med deres lærdom
og mærkelige navne, viser, at kundskaber ikke er nok: naar en
læge har videnskab uden sund fornuft, behandler han en feber, men
ikke denne mands feber. Eller han angriber den barskhed, hvormed
mange optræder; han véd, at lægens kald navnlig er at bringe
sjælen trøst.1) Holmes’ kritik er ikke bitter, hans satire er saa
godmodig, at man, som Lowell sagde, næppe véd, om det er ens
egne tæer eller ens fjenders, han træder paa. Somme af hans
kolleger blev dog temmelig forargede paa ham, navnlig over en
ytring om, at hvis den meste medicin, man gav de syge, blev sendt
hort paa et skib og gik til bunds, var det heldigt for folk og værst
for fiskene.
Han giver ogsaa adskillige hib til sine brødre i Apollo, især
dem, der mener, at de som poeter er hævede over de almindelige
borgerlige pligter. De synes, de burde fritages for skatter og
værnepligt, skumler en af hans personer. Paa den anden side glemmer
han ikke, at god kunst er en frugt, der som oftest kun modnes i
fred og frihed.
Men Holmes’ bordtaler har ikke blot menneskenes forbedring
til æmne. Han har vide og mangeartede interesser. Man træffer
rundt om fine iagttagelser sindrig udtrykte. En stor ulykke, siger
han f. ex., er gammel som trilobiterne, en time efterat den er sket.
Den virker tilbage og farver alle de blade af livets bog, vi har
vendt, inden dens plet af blod er tør paa den side, vi læser. Eller
han paaviser, hvor en lugt kan vække gamle minder. Han har en
vaagen sans for det ubevidste sjæleliv, kigger gærne ind i tankens
underjordiske laboratorium: Vi tilpasser os ufrivillig efter de tingr
vi betragter. Naar en skuespiller agerer en bondeklods, kan man
se en snes ansigter i logerne antage hans tølperagtige udtryk. Han
Medicus enim tiihil aliud est quam anirni consolatio. Petronius.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
