Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Prof. Dr. Ludvig Büchner: Materialisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
205
sig anderledes for o,s, end den virkelig er. Thi dersom vore
sanseorganer, saaledes s,om den.sammenlignende anatomi har paavist, er opstaaet
ved en;yderst langsom udvikling fra den enkléste oprindelse i stadig
vekselvirkning med den omgivende natur, saa maa der bestaa et
ganske béstemt’ og fast forhold mellem begge, og der käh ikke gives
nogen naturbevægelse’ af betydning, som ikke enten direkte
gjenspeiler sig i yore iagttagelsesprganer eller, ogsaa ved hjælp af sanselig
erkjendelse,käü sluttes gjennem iagttagelse og eftertanke. Den bekjendte
sætning- „andre sanser,- andre verdener", har derfor slet ingen
betydning, da d’e’r i den nii’étigahg eksisterende verden slet ikke kan gives
andre sanser end de. forhaandenværende, og da alle forestillinger om
anderledes indrettede sanser og verdener beror paa det rene
drømmeri. Men skulde der, hvad vi ikke ved og ikke kan vide, bag tkn
gene, saaledes som vi iagttager dem< være skjult noget andet, söm
falder udenfor vor iagttagelse, saa har dét dog, som liggende
fuldstændig udenfor os, aldeles ingen betydning for os og vor eftertanke..
Alt, hvad vi kan vide og behøver at vide, er det, sonp.. tingen er
foros, ikke hvad de er i og for sig. Selv Kant; opfinderen af theo^
rien om Noumenon og Phænomenon, siger dog: „Hvad tingene er
i og før sig, ved jeg ikke og behøver jeg ikke at vide, fordi en ting
for mig dog aldrig kan forekomme anderledes end i sin tilsynekomst".
Vi ved heller ikke og vil vel heller aldrig faa at. vide, hvad stof,
kraft og bevægelse i og for sig er. Men vi behøver heller ikke at
vide det, da vi kun kjender dem i foreniiig, medens deres adskillelse
kun er mulig i tanken. De er de ubekjendte størrelser X og Y, hvis
evige og ubegrænsede funktion fremstiller verdensaltet.
Man har i den senere tid villet ombytte udtrykket materialisme,.
som opvækker den talske tro, at dens tilhængere vil aflede og forklare
alt af materien, med udtrykket monisme for derved at betegne den
ovenomtalte enhed af kraft og stof eller aand og materie ’ ligeoverfor
den tidligere herskende falske dualisme. Det er temmelig ligegyldigt,
hvilken af de to betegnelser man foretrækker, da det her kun
gjælder en strid om ord. Vi har beholdt ordet mcderialisme, da det er
det mest bekjendte og populære, og da man ellers risikerer at blive
misforstaaet. Ganske vist har dette navn den skyggeside, at de fleste
mennesker dermed forbinder en falsk forestilling om noget forfærdelig
gement, som staar i strid med alle livets ideale magter. Til grund
for denne falske forestilling ligger tildels det ganske falske begreb,
som man ialmindelighed gjør sig om materien som en dum, træg,
aandløs og ubevægelig ting, — dels den fuldstændig falske
modsætning, i hvilken man har bragt ordet materialisme til idealisme. Den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
