Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Prof. Dr. Ludvig Büchner: Materialisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206
virkelige modsætning til materialisme heder ikke idealisme, men
spiritualisme, medens idealismens modsætning heder realisme. Men nu
kan man slet ikke tænke sig en verdensanskuelse af mere idealt gehalt
end den materialistiske, og det saavel i theoretisk som praktisk
henseende. Theoretisk, fordi materialismen ikke, saaledes som den
gamle spiritualistiske filosofi afleder en mængde naturlige
erfarings-kjendsgjerninger fra en deus ex machina o: fra overnaturlige og
medfødte aarsager, men gaar til bunden af tingene og søger at fatte deres
naturlige eller kausale sammenhæng (som f. eks. i udviklingstheorien).
Praktisk, fordi den istedetfor at søge den ideale verden udenfor
os søger at sætte den ind i os og nærme den dens virkeliggjørelse.
Den er derfor identisk med den praktiske idealisme, som E. Hartmann
kalder den „sande inderste kjerne i alt kulturfremskridt" eller „den
sande verdenserobrer", medens den theoretiske idealisme „tilhører de
lærdes strid og skolernes kjævl" og, dersom den tages alvorlig, har
den uvirksomme kvietisme til følge.
Dette fører umiddelbart til materialismens indvirkning paa det
menneskelige samfunds fremtidige tilstand, som trods en totusenaarig
opdragelse i en yderliggaaende spiritualismes aand for tiden befinder sig
mindre vel end nogensinde før, og ikke vil blive sund, førend man
lar indseet, at al lykkes og moralitets hemmelighed beror paa
samfundet selv og dets enkelte lemmers gjensidighed og solidaritet. Lad
man gjøre menneskene tilfredse derved, at man lader samfundets
fordele og velgjerninger komme de enkelte til gode saaledes, at ingen,
■der opfylder sin pligt, mere behøver at sulte, — og forbrydelserne
mod ståt og samlund vil forsvinde. Godt og ondt er ikke godt og
■ondt, fordi guddommen har indrettet det saa, men fordi det ene
hindrer menneskenes velvære, medens det andet befordrer det. Den
retfærdige gjør det gode og undgaar det onde, ikke fordi Gud har
indplantet i ham en saakaldet god samvittighed eller medfødt sædelov,
men fordi han lider, naar han ser andre lide, og er glad, naar andre
er glade, og fordi kampen om tilværelsen i tidens løb har udviklet i
ham et fra slegt til slegt nedarvet moralsk instinkt, ligesom naturen
hos dyrene har ladet opstaa moderkjærlighedens eller selvopholdelsens
instinkt. Opdragelse og omgivelser lader dette instinkt snart bli
sterkere, snart svagere. Dertil kommer samfundsdannelsens tvang og
lovenes trusler for mere og mere at uddanne karakteren i moralsk
retning. Nødvendighed, ikke fri vilje, danner det egentlige grundlag i
moraliteten og de moraise love, som fastholdes i vilde
menneskestammers indre udelukkende, fordi opgivelse af den vilde true stammens
tilværelse, medens enhver art af grusomhed og voldshandlinger
ligeoverfor fremmede stammer ikke blot er tilladt, men paabudt hædret.
Den nyeste udvikling af den ældste af alle filosofiske
verdensanskuelser adskiller sig fra sine forgjængere kun ved den større hjælp
og støtte, den har faaet i den moderne naturvidenskab, navnlig ved
fornyelsen af udviklingstheorien paa videnskabelig grund. Alt, hvad
man tidligere tilskrev over eller udenfor verden liggende indflydelse,
verdensaltets orden og hensigtsmæssighed i stort som i smaat, de
medfødte idéer osv. beror paa ganske naturlige, i tingene selv liggende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
