Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gabriel Finne: Emanuel Daah. En fortælling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
synd at enkemanden ligger igjen.“ Men medens hun talte, sendte
hun børnene et pilhvast blik, der bragte dem til at slaa de
glæfsende øine ned og erklære sig for mætte. „Ja, hvis ingen lyster
mere, saa — tror jeg, vi hæver taffelet.“ Hun gik nedenunder for
at afløse pigen i butiken, og Daah gik ogsaa ned for at tænde sin
pibe og begynde den lange eftermiddagsdovning paa sofaen. Til
aftens, som pigen bragte ind til ham, fik han saa „enkemanden“
delikat garneret med hermetisk persille midt paa et skinnende
hvidt fad.
— Først nu, han i den lyse vinternat stod paa
dampskibsdækket, der — som han troede — skulde bære ham bort fra den hele
ækle affære, begyndte Daah at se ind i den bedragne ægtemands
ulykkelige situation.
Daah havde hørt ham om natten hulke og graate saa
bønfaldende derovenpaa. Han bad simpelthen om at faa lov til at sove
hos hende. „Drukne svin!“ hvæsede hun. „Vil du væk eller jeg
....!“ „Din forbandede!“ skreg han omsider og stampede. Da
havde hun slaaet ham. Børnene var begyndt ligesom nu iaften at
vaagne og jamre sig forskræmt. Saa tryglede han hviskende og
bad om forladelse — bad hende om forladelse! Nyt knur og
spektakel — indtil han hørtes rumle nedover hønsestigen og ud
gadedøren.
„Han trued“ — fortalte hun dagen efter til Daah — „med at
tage livet af sig. Og han klædte paa sig igjen og sa, at han gik
til Marthea — det er en slig én, som snedkeren holder sig med.
Værsgod, tænkte jeg. Din villie faar du nu ikke hos mig, dit
fulde svin!“
* *
Den hele nat var han ikke i køie. Han var angst, saa
dirrende skjælvende gjennem alle nerver. Jersin var efter ham. Der
dukkede saa meget alvor op, saa mange konsekvenser af det
igrunden saa ækle forhold mellem ham, den skikkelige skolelærer og
hun, den dyrisk sanselige kvinde, sin mands haaner og moder til
tre usle børneskrotte.
Daah tilbragte natten dels med at drive om ude paa dækket og
fryse, tyndklædt med bare den lange og trange blaa
seminaristkappe om sin person, — og dels med at staa over risten tvers
over maskinrummet og kige ned i det oplyste larmende værksted.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
