Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gabriel Finne: Emanuel Daah. En fortælling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jaggu saa han uselig ud —! I denne tynde blaa ulster med en
sammensnørende krampe bag i hoftekrydset.
Og da maanelyset var borte; da det dagedes og alle de nøgne
holmer og det nøgne fastland med de smaa trøstesløse fiskerleier
præsenterede sig i det grelle upoetiske dagslys, da fór den samme
trøstesløst grelle, hjerteløst kolde stemning ind over hans sjæl. Ja,
det var en ynkelig figur dér i det fattigsligt klare islys! Han saa
sig som den flaueste ynkværdigste pjalt. Og som ved et ondt syn
kvap han, hvergang Jersin med kniven i den sunde arm, Jersin,
den forkuede, underfundigt hadske — meldte sig og vækkede ham
op af døsen.
Da klokken var seks rørte de paa sig i kjøkkenet nedenunder,
han fik sig kaffe, og den kviknede ham lidt til.
Henved ottetiden gled damperen ind gjennem et bråt svart
sund og ind paa en blinkende stille halvmaaneformet bugt, hvor
man bakkede; en barkasse med en passager i (en handelsreisende
med tyve messingbeslaaede kufferter) nærmede sig fra land.
Derinde laa en liden by og sendte morgenrøgen ud af sine skorstener.
En liden venlig by, røde teglstenstag over hvidmalte fiskerhytter,
en lang brygge med et skur paa, og lige indfor bryggen et hvidt
hus, større end de andre, og hvorpaa med store bogstaver stod:
Hotellet. Ud mod havet afskares bugten af en række holmer, der
laa bag hinanden som kronbladene i en rose.
„Er det her, De skal iland?“
Styrmanden stod ved siden af Daah med sin bog, parat til at
rive billet af.
I et nu for det gjennem Daah, at her, netop her skulde han
iland. Kanske havde han tilslut ikke penge nok til at komme helt
til Kristiania for, og desuden — det var maaske det bedste at
forblive her indtil videre; indtil man havde rede paa, hvordan affæren
oppe paa Haalandsøren forløb.
Jo, han skulde iland her. Han greb sine to haandkufferter og
fik sig ned i barkassen.
Dampskibet viftede sin vei videre, og Daah befandt sig paa
toften nede hos færgemanden. Han tog paa sig en mine, som om
han havde et bestemt ærinde, et opdrag dér i byen, og forklarede
omstændelig til roeren, at han var træt, meget træt, fordi han var
kommen lige fra Trondhjem og ikke havde sovet nogen nat ombord.
Karl Hansen hed roeren, en gammel udslidt havulk, og han
fik en hel krone af den elendige seminaristskikkelse, da de lagde
til bryggen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
