Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gabriel Finne: Emanuel Daah. En fortælling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
aandevæsner; og snart var der smaa skvaps som fra smaskende
djævletunger. Men alle disse lyd bandt ham til bryggen — han syntes, han
ligesaagodt først som sidst burde høre efter, hvad de fortalte.
Frysende gik han op og ned, ned og op mellem det lille skur helt ude
og hotellet. Dér aabnede man gadedøren. Aftens. Men han tog
sig en sidste tur over bryggen, denne gang til yderste kant, forbi
skuret. Han tog nogle store triste aandedrag, mens han lænet
mod den store trosseblok saa udover, hvor sjøen kom rullende uden
vind. Ja, ja, sukkede han. Da han vendte sig for at gaa tilbage,
skvat han til og gjøs. Det hvide af to øine stirrede mod ham fra
væggen paa skurets yderside. Saa tog han sig i det, det var jo en
mand, som sad paa bænken der og bare var taus. Det var jo
samme Karl Hansen, som havde roet ham iland imorges.
„Nei er det Dem — jeg blev virkelig bange! Sidder De her
saa sent.“
Den anden rørte langsomt paa sig og sa, at der kom skib
østenfra ikvæld.
„Aa — saa naa. Sig mig De, kommer vestenfrabaaden hver
eneste morgen saa tidlig som idag.“
„Ja, naar han ikke er forsinka, saa.“
„Ja — saa naa. Ja godnat.“
„Godnat.“
— Under maaltidet, hvor han sad alene i den store spisesal,
mærkede han med den fattige nervøses skjærpede sanser, at man
ikke saa velvilligt til ham i hotellet. Han fik sige allerede iaften,
hvad skikkelig bestilling han havde og af hvad godt folk han var,
saa gik vel det over. Det nyttede ikke at lyve sig til navn, naar
man havde doktor Hartvig i byen.
Var ikke hoteleieren hjemme! Han vilde gjerne talt med ham.
Nei han var i gala iaften.
Ja, for jeg vil gjerne paa forhaand vide taksterne lier, —
henkastede han flot som en handelsreisende. Skjønt den stakkels fyr
aldrig havde boet paa et hotel i sit liv før.
Ja, det kan jeg jo faa besked om imorgen, sagde han —, og
i sit stille sind tænkte han: Gud naade dig Emanuel, du har ikke
mere end fem og tyve kroner i lommebogen og ingensteds i verden
ved du at faa fra. Uden fra provsten — det er henved to
hundrede kroner —, men dem tør du ikke skrive efter for ikke at
røbe dit opholdssted.
Han gik op paa sit værelse — det laa lige over spisesalen —
for at hente sin pibe. Der brændte det lystigt i ovnen. Sengen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
