Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gabriel Finne: Emanuel Daah. En fortælling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232
lange tænderrader, som hugget i hinanden; en lang stilk ståk fra
næsen op i luften, og et par stikkende onde øine glodde paa ham;
mens halen piskede mod bryggen. Emanuel stod stiv af rædsel
■og stirrede paa uhyret — saa smilte det et stygt smil, rev snoren
over og skvat ud igjen i sjøen.....
han vaagnede, aldeles vaad og skjælvende.
Nei, sagde han ved sig selv, — jeg maa bort herfra. Og det
den dag imorgen. Ellers faar jeg ikke fred for de øine, før jeg
«r døcl eller sunken hen i vanvid. Det var jo Jersins øine!
Han turde ikke lægge sig til for at sove mere. Han maatte
tænde lampen og sætte sig til at læse.
Ja, bort herfra! Han syntes, en nat til her maatte bringe
værre drømme, uundgaaeligt.
Lysvaagen blev han siddende og undre sig over det stygge
gjæpende dyr, der havde vist sig. Det samme bæst, han havde
•seet nede i sjøen under bryggen den første aften. Da havde det
ikke taget sig færdig form endnu. Det var bare øinene, som var
ens begge gange.
Og hvad betød det ?
Havde Jersin kanske netop i de øieblikke, da han saa synet,
ligget døddrukken eller ligget i søvn, og hans sjæl havde været
’.ude, langt ude hos fienden, og materialiseret sig i den fæle
skikkelse for at faa skræmt ham? Ja, gaader var her. Uudgrundelige
g a ad er.
„Nei, sagde han til sig selv bedst som det var, — „jeg maa
ind til Kristiania, hvor der er liv og oplyste gader om natten. Og
jeg maa faa fat i gamle kjendte, gamle rationalister, som bare ved
sin maade at være paa, sin hele ligeglade manér bringer mig til
at le af fantomerne her. — Jeg maa straks imorgen tidlig
telegrafere til min velynder adjunkten i Trondhjem. Sige at det
gjælder alt .... og saa husker han mig nok."
Straks det lyste mod dag, og før nogen i hotellet var oppe
gik han ud, drev nervøst om i gaderne og tænkte over
telegrammets redaktion. Han talte til politibetjenten og fik den besked,
at telegrafkontoret aabnedes i denne by først ni. Han drev ned
paa bryggen. Han skvapsed i sneslaps — i smaabyer skufles ikke
gaderne rene. Det saa ud til at skulle blive klar dag forresten.
Det var mildt og der blæste en frisk morgenvind.
Karl Hansen stod yderst paa bryggehjørnet og fiskede med
stang. Han vendte sig og gav den tidlige vandrer et dovent blik
med det hvide af øinene. Daah gik op og ned og talte ikke til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
