Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gabriel Finne: Emanuel Daah. En fortælling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kunde komme endnu med skibet klokken ni. Han kunde give
doktoren anvisning paa de ikke hævede penge hos provsten.
Men saa traf han Hartvig nede i den første gaden. Hartvig
i peltshue og langstøvler og fuldt udrigget til en længere tur. Han
skulde langt indover landet i et tilfælde, skulde nu bort til
skyds-skafferen .... travelt .... blev kanske borte i to døgn.
„Død og piske! Meget at gjøre, ser De.“
— Daah fik sig ikke til at tale om pengelaan. Han bare
smilte og trykkede den anden i haanden og ønskede ham god
reise.
Nede paa bryggen var der kommen liv — ude paa havnen
laa endel fiskesmakker, sjøfolk og opkjøberkapteiner roede frem og
tilbage mellem land og skibene. Saa levende frisk i alle farver,
saa blændende ny havde aldrig havnen været før. Flere af skibene
havde sin takkelage smykket med flag — Gud ved i hvilken
anledning —, og det rødmalte parti i skibenes vandlinie passede saa
gnistrende brilliant til den isende blaa brisede vaag og til farverne
ude mod vest — snebiterne over de sorte holmer og saa sprøitet
op mod fjeldvæggen nede i syd, der hvor havet stod lige ind. Og
solen, som stod over fjeldet bagom byen og lyste saa kraftigt over
skjærene og seilene og det hvide skumsprøit. Hei, hvor det skvat
vældigt tilveirs derude! Høit mod himlen.
Ved alle disse farver og alt dette friske lys kom der en
syngende jubel ind i ham: Ud, ud, ud! Bort, bort, bort!
En tanke greb ham — som ved skulderen: Ja væk gut —
om en time kan du staa ombord og styre østover!
Han gik sporenstregs op i byen, ringede paa hos doktoren,
hvis husholderske kom grættent slæbende og laaste gangdøren op.
„Det var en bog, jeg skulde hente inde paa kontoret. Og saa
skriver jeg et par ord til Hartvig, som De faar levere ham.“
Hun tæsede tilbage til kjøkkenet, og Daah gik ind i kontoret
med en mine, som om det var hans eget. I en fart brød han op
skuffen i skrivebordet ved hjælp af sin pennekniv og tog nogle faa
sedler til sig. Skrev saa paa et af receptpapirerne, der flød paa
bordet et par ord til Hartvig om sagen. Det var nødvendigt for
ham at komme væk, og pengene skulde sendes telegrafisk inden
faa timer, efter at han var steget iland i Kristiania. Bad ham
undskylde.
— Og da postbaaden svingede ind paa havnen, sad Daah
velfornøiet i prammen hos Karl Hansen og var overbevist om, at han
nok skulde paa en eller anden maade faa penge i Kristiania, saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
