Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gabriel Finne: Emanuel Daah. En fortælling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236
at ville forhøre sig om ham. Selv gik han op i byen for at speide
ind gjennem kaféernes vinduer, om han skulde opdage en eller
anden kjendt, han kunde bede komme ud til sig. Han turde ikke
gaa ind i de store oplyste restauranter, hvor der sad mange
mennesker. Kanske havde der allerede staaet notitser i aviserne om,
at en student af bedre familie havde gjort sig skyldig i tyveri, og
at hans anholdelse var telegrafisk forlangt.
Han saa ikke et kjendt ansigt, skjønt kaféerne begyndte at
fyldes af publikum, som kom fra theatrene og varietéerne.
Han drev om, indtil klokken var tolv, og folk strømmede ud
og hjem fra alle buler og etablissementer.
Da vendte han yderlig modløs nedover for at finde det sted,
hvor tøiet var sat ind. Ovenpaa var der værelser tilleie. Man
havde givet ham en gadedørnøgel med.
Under en gaslygt stod et fruentimmer og gjorde sig bemærket
for ham. Han stansede, uendelig glad og varm. Det var ikke
faldt ham ind — hos en af disse Var der hvile at faa. Pigen var
ganske ung, han blev rørt over i det magre ansigt at se alle lastens
mærker. Hun var i en tynd, slidt kaabe og havde lysrødt kjoleliv
indunder. Kaaben var opknappet over brystet, netop for at det
lyse liv kunde lokke. Ja^ her var. et menneske, hos hende vilde
han føie sig tryg den første nat, hun vilde forstaa en syg,
forpint sjæl.
Nei, hjem til hende kunde de ikke gaa. Hun maatte gjennem
to værelser, hvor nogen sov, og desuden laa hun sammen med
sin søster.
En slæde, foreslog hun, — kjøre ud paa landet og tage ind
et sted.
De satte sig paa den nærmeste trappe, helt op mod
dørkarmen, mens han overveiede, om han kunde faa smuglet pigen ind
til sig. Aa, han følte først, da han satte sig, hvor dødsens træt
og udslidt, han var. Han lænede sig ind mod hende, borede
ansigtet ind under kaaben, ind til barmen under det lyserøde liv. Gud,
hvilken salighed og hvile endelig at ligge med sit eget
sønder-sprængte, fortvivlede hode op til et kvindebryst. Han stønnede af
velvære og knappede op hendes kjole og kyssede brystet, havde
armen om hendes liv.....da skvat de begge op, hun)havde
travlt med at knappe livet igjen.
„Ja saa, det er Dem?" sagde en konstabel. Han havde luret
om hjørnet og stod foran dem.
„Ja, dere faar være saa gode og følge med."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
