Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Møller: Oliver Wendell Holmes - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
238
Oliver Wendell Holmes.
(Fortsættelse.)
in.
Holmes kalder beskedent de personer, han har anbragt om
frokostbordet, skyggebilleder. — Nogle af dem er dog mere: en
figur som den lille pukkelryggede Bostoner i „Professoren" er
levende; man hører hans skingre veltalenhed, længe efterat bogen
er læst. Men for det meste er vist nok Holmes’ personer billeder,
som faar liv paa anden haand, gennem hans beretninger om dem,
ikke nye levende væsener, som gaar paa egne ben. De er
skuespillere, han har givet en rolle; men de spiller tit fortræffeligt, og
rollen kan være meget morsom.
Mange af dem er beslægtede typer. Der er de unge mænd,
han holder af, dygtige, klarhovede og kække. Bernard
Langdon i Elsie Venner er førstemand af dem. Han er den
ideale Ny-Englænder af braminkasten, smækker men hærdet, en vaagen
og velordnet intelligens, elskværdig, behersket, selvstændig, ikke
bange for at kysse en smuk pige eller slaa til en grov slagter. —
En kvindetype, Holmes ynder, er den unge dame, som maa tjene
brødet selv og tit surt nok. Han har ondt af at se dem saa
ensomme, ofte udnyttede af hensynsløse arbejdsgivere. Men han har
vistnok ogsaa haft et nærpaarørende forbillede for lærerinden i
Avtokraten og Elsie Venner. — En tredje type er den gamle lærde
mand, der kan lide at høre sig selv tale og har sine særheder, fuld
af paradoxer og visdom, selvironisk og munter, velvillig og klog?
med et barns sind under graa haar, men slet ikke uden snuhed
overfor dem, der tror, de kan løbe med ham, saaledes Byles Gridley
i Vogterenglen.
Mest vellykkede er dog nok de figurer, Holmes har fjernere
fra sig. I dem har han nedlagt en mængde kvikke iagttagelser, og
de saltes ofte med en satire, som kan bide hvast, hvor den ikke
mildnes ved et elskværdigt syn for deres forsonende sider. Nogle
har hele hans sympati; han mærker sig blot med et smil egenheder
hos dem, deres uagtsomme omgang med sprog og logik, deres
løjerlige billedsprog og naive meninger. Det er jævne kvinder,
"brede, rørige og godhjærtede som den brave Mrs. Hopkins i Gu-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
