Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Møller: Oliver Wendell Holmes - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244
men derimod forestillingerne om sandheden hos de folk, som ikke
er vant til at dømme viselig, om hvad meninger de hører.
Man bør da slet ikke omtale den slags ting folk og folk imellem?
Man bør være meget forsigtig med at bringe dem paa bane.
Vel; men jeres venner stikker skrifter, hvis lærdomme andre
finder farlige, ind i deres forstuer, hvor de sankes op af nervøse
damer og hysteriske tjenestepiger. Jeres venner standser smaabørn
paa gaden og giver dem bøger, som forældrene, der mener, de
lader deres børn faa en god religiøs opdragelse, ikke anser passende
for dem.
Nej, teologerne maa opgive deres tro paa, at sandheden er
deres private ejendom. Religionen er ikke selvindlysende. De folk
i vort aarhundrede, som er aandelig levende, styrer mod en af to.
poler, Home or Reason, den suveræne kirke eller den frie sjæl,
avtoritet eller personlighed, Gud i os eller Gud i vore herrer. Han
tvivler ikke om, hvor Amerika vil søge hen. Vi taler om vor fri
forfatning; den er kun et grovt udvortes maskineri, der skal sikre
os individuel tænkefrihed.
Holmes gaar derefter (især i Poeten) over til en kritik af sin
barnelære. Det er dens bagvaskelse af menneskenaturen, som
vækker hans højeste uvilje. Menneskene, siger de, er en falden
slægt; de fleste af os er bestemte til helvedes evige ild, Gud er en
stræng dommer over vore fejl; arvesynden er i os fra fødselen; vi
er syge til døden.
Holmes har den sygdom, at han tænker naturlig. Og hans
tanke oprøres af denne livsfjendske tro, navnlig af læren om
arvesynden og dens straf. At menneskene skal lide for Adams brøde,
det er jo fablen om ulven og lammet. „Du har plumret vandet
for mig," siger skaberen. „Hvor kan jeg det, naar jeg staar
længere nede ad strømmen?" „Ja, saa har din fader plumret det for
et par aar siden, og cl et kommer ud paa ét." Hvorpaa ulven æder
lammet. Saadan er ulvelogik og teologisk ræsonnement. — Læren om
arvesynden har virket paa vor moralske natur som læren om
djævle-besættelser i barbariske tider. Den har forkvaklet og fordjævlet
retfærdighedsbegrebet, mellem Gud og mennesker allenfals.
Det nytter ikke at vise hen til biblen. Vi har ikke behov
at gaa til gamle skrifter for at lære menneskets natur at kende.
Hidtil har vi studeret antropologi gennem teologi; nu maa vi gaa
omvendt til værks. Vi maa granske menneskene, som vi har studeret
stjærner eller fjælde. Det er vanskeligt, ogsaa fordi der er saa
mange fordomme at rydde bort, og fordi der har knyttet sig hæmmende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
