- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Sjette aargang. 1895 /
245

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Møller: Oliver Wendell Holmes - IV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

245

forestillinger til mange gamle orel. Til ordet „synd" f. ex. Man
maa blive klar over, at synden er ikke et særvæsen i os, men en
funktion ligesom sygdom. Hvad der kaldes synd, er ofte hysteri
eller en art vanvid eller frugten af nedarvede tendenser. Det er
denne opfattelse, han indskærpede i sine romaner.

Jorden er ikke en jammerdal. Det er en mandig verden, vi lever
i. Her i vesterleden er selvrespekt manddommens grund og kilde.
I orienten finder manddommen sin dybeste tilfredsstillelse i
selvfornedrelse. Men det dur ikke at ville indpode den tropiske palme
paa den nordiske fyrr.

Der er to argumenter, vore skolastikere ikke kan gendrive:
blodet i mænds aarer og mælken i kvindernes bryst.

Vi er ingen sunken slægt; istedetfor menneskets fald sætter
videnskaben nu menneskets fremgang. Hvorfor vækker darwinismen
saa dyb en sympati? For den gør atter naturen til en sand
guddommelig aabenbaring. Den tager den gamle forbandelse fra det
spæde barn i moders arme. Naar slægtens lov er udvikling opad,
naar vi paa en naturlig maade har hævet os fra hulebeboerne eller
endnu lavere livsformer, har vi alt at haabe af fremtiden. Før var
livet et skibbrud: kun nogle faa passagerer kunde frelses i storbaaden.
Nu har udviklingslæren givet os et fartøj, bygget saa clet kan trodse
stormen og omsider bringe os i en havn, hvor vi kan faa et bedre
hjem end det, vi sejlede ud fra.

Det gaar frem. Vi er i den sidste nattevagt, og humanitetens
genfødelse stunder til. Vi er voxede bort fra hexetroen ved at
voxe ud over troen paa det kristne Tartarus.

Og hvem er den Gud, de vil, vi skal tjene? Er det ham, der
bar sig ad mod Abraham, som den gamle patriarks afkom bar sig
ad mod andre mennesker? Er det ham, der straffede sit folk for
deres konges synd, ham, der giver nogle udvalgte lov til at prise
ham evindelig, mens en uhyre skrigende verden af uendelig pine
blander sin grufulde korsang i deres salige psalmer?

Vi maa have ret til at vide, hvem vi, skal tjene; ellers er vor
hyldest intet værd. At krybe er ikke at tilbede. Vi er voxede til
mænd. Naar vi rejser vort tempel, vil vi først og fremmest bygge
døren saa høj, at vi kan gaa ind uclen at bøje os. Vi vil først
kende Gud og saa elske ham, hvis vi efter vore egne stakkels
hj ærters clom finder ham vor kærlighed værd.

Holmes mener, vi kan trøstig stole paa, at vi har over os et
væsen fuldt af sund kraft og storladent højmod, ikke den uendelige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:34:54 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1895/0253.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free