Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Lie: Rosenkrantz Johnsen. En kritisk konturtegning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
251
Rosenkrantz Johnsen.
En kritisk konturtegning.
Vore yngre og yngste forfattere synes ikke at nære nogen
meget sterk interesse for vor tids „brændende spørgsmaal". Sjelden
eller aldrig ser man en politisk eller socialreformatorisk opsats i
vor presse, undertegnet af nogen af dem. Blot af og til et digt af
Jakob Hilditsch og Per Sivle eller et svidende indlæg i dagens strid
af Arne Garborg. Og dog skulde man tro. at vort aarhundredes
store, aandelige gjæringsprocesser eiede magt til at tage vore yngre
skribenters evne fangen. Der burde — forekommer det mig —
ligge som et nyt og udyrket land af idéer og stof i skriget fra de
millioner af arbeidere, hvis fremmarsch lyder som dumpe drøn i
det fjerne, og der burde være nye syner at vinde i en tid, da
verden ved en utallighed af epokegjørende opfindelser og opdagelser
saa at sige ustanselig vider sig ud med nye horisonter. Men nei —
de unge forfattere lader ikke til at sé noget af alt dette; de vandrer
heller i maaneskin ud i skoven, hvor — jeg havde nær sagt:
naturligvis — springvandene plasker og efteraarsløvet hvirvler mod
jord „som broncebrune skygger".
Naturligvis har dette baade sin aarsag og sin forklaring. Jeg
er tilbøielig til at søge den i 80-aarenes store mangel paa kunst
i litteraturen. I Frankrige blev naturalismen drevet ud i sin
egen karikatur — i et intetsigende spilfægteri af quasividenskab
og i et sterkt begrænset system af æsthetiske theorier. Og herhjemme
hos os havde vi avisartikler gaaende i form af romaner og skuespil.
Denne litterære forstandsbevægelse slog omsider — og maatte
omsider — slaa ud i en reaktion til fordel for fantasi og følelse, —
og nu har vi i de senere aar fantasien og følelsen som herligt og
sælsomt drapperede, men tidt noget forstandssvage, smaafyrster i
litteraturen.
Det er paa overgangen mellem 80-aarene og 90-aarene, at vi
støder paa Rosenkrantz Johnsen.
Enhver kristianiamand kjender hans skikkelse med den mørke
lorgnet og de lange, rødlige mustacher, naar han om formiddagen
gaar nedover Karl-Johan til eller fra Dagbladet, hvor han som be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
