Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Lie: Rosenkrantz Johnsen. En kritisk konturtegning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
256
den side af Rosenkrantz Johnsens forfatterfysiognomi, der har dannet
sig under paavirkning af 80-aarenes sterke politiske gjæring.
Parallelt hermed finder vi — som en ny strømning i hans
digtning — en række fortællinger, hvori han behandler forholdet mellem
mand og kvinde. Disse er tydeligvis alle biet til under
bohem-bevægelsens høitryksdiskussion om det samme emne — forfatteren
har i ethvert fald set paa sine sujetter med hine dages briller.
Han er i sit ess paa dette omraade. Han er ikke længer
ironiløs som i sine tendens- og problemarbeider; han har kastet
foredragsfrakken og er steget ned fra talerstolen for at passiare
og fortælle historier i al god og hyggelig lunhed.
Han fortæller bredt og saftigt om det raa og brutale
hestemandfolk, kavalleriløitnant Brandt i „Nygifte", — han, som saa
hjerteløst stillede sin unge, vakkre frue, stakkar. i skygge for
tjenestepigen. Han skildrer med levende farver i „En forlovelse",
hvorledes den forturede og forgj ældede kand. jur. Gj ertsen kom til at
fri til en smaabydame, og hvorledes han i forskrækkelsen over den
meningsløse handling drak sig paa lyran og forsov sig til det første
mødes sødme. Han opruller i „Det sidste døgn" i et glimrende
febrilsk tempo bankkasserer Mageisens rædsel for, at hans
underslæb skal opdages, og hans dødsrædhed for, at hans unge frue skal
ane sammenhængen. Han tegner i „Kys" en elegant og letsindig
Karl-Johan-fyr i Per Sommerfeldt — han, som blandt andet havde
den historie med frøken Helland derborte paa vestlandet, De husker.
Og i „Paa giennemreise" finder vi en lignende figur, konsul Kristensen,,
hvis forlovelse gaar overstyr i anledning af et damebekjendtskab,.
som han under en .sommerreise stiftede borte i Stockholm . . .
altsammen stumper og stykker af tragedier og forfeilede menneskeliv,,
der driver forbi vore blikke — —
Det er bohemtidens løse kafé- og rangleliv, som her afspeiler
sig i Rosenkrantz Johnsens digtning. Bevægelsens indre, ideale
karakter har git sig sit udslag i „Kaptein Appenæs’ datter". Hun
heder Atalanta og har fra barndommen af elsket og været gj en elsket
af den nu gifte styrmand Schumann. Paa en lang søreise kommer
hun i forhold til ham; hun faar et barn, men reddes i ulykken af
den ædle og rige Herlofsen, som gifter sig med hende. Verden
kalder hende lykkelig. Men hun — hun vil aldrig kunne glemme
Schumann. Naar hun staar foran altret med Herlofsen ved sin side,
vil hendes „ja" bæve af en indre, uendelig hjertesaar graat . . .
Forfatterens kvinder er som oftest rene silhouetfigurer uden kjød
og blod. Hans galleri af herreskikkelser er derimod tildels udmerket.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
