Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Immanuel Ross: Et bidrag til firtiaarenes kulturhistorie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
262
amtmand Krog forbedrede og omlagde veien mellem Vestnæs og
Ør-skou, — kaptein Crøger omlagde veie i Stavanger amt, — løitnant
Johnsen i Lister og Mandals amt samt i Nedenæs, — og kaptein Rye
i Bratsbergs amt. „Saaledes var hovedveieüe og endog tildels
bygdeveiene, siger veimester Johnson", i aaret 1836 saa gode i rigets 4
sydlige stifter, at man ventede de skjønneste følger af veiloven. Men.
snart begyndte de rodeinddelte at „sluntre unna", saa endog
hovedveiene forfaldt. I enkelte amter var de mange steds fuldkommen
saa slette i 1844 som tyve aar forud". — Sagen var vel noget denr
at man havde gaaet for fort paa, saa dels arbeidet blev mindre vel
udført dels faldt for besværligt og vidtløftigt at vedligeholde, — efter
hvad bønderne hidtil var vant til. — Naar veiene kaldes gode efter
arbeidet i disse 10 aar, var det nu ifølge den tids fordringer. „De
vestlandske veie blev dengang", siger clen før citerede veimester, „fra
1832 til 1842 udraabte som fortræffelige, iclet den tænkende tog
hjælpemidlerne i betragtning; men kortere tid end 10 aar var
forløben, inden alle bemeldte veibestyrere blev udpebne". — I de 10 aar
var nemlig fordringerne hurtig steget.
Det noget forcerede veiarbeide i de 10—12 aar før 1840 havde
dog kun paa faa punkter skaffet helt nye veie. Saadanne af større
betydning var imidlertid den saakaldte „Jemtelandsvei" gjennem
Værdalen til rigsgrænsen, for hvilket anlæg Carl Johan sterkt havde
interesseret sig, og som han selv personlig aabnede, da det var fuldendt
i 1835, — fremdeles den store veilinie fra Kongsberg gjennem Øvre
Thelemarken, der besluttedes i 1837 og hvoraf meget var færdigt før
1840, ligeledes veien fra Christianssand opigjennem til Sætersdalen,
hvoraf omtrent halvdelen var fuldendt. — Idet store taget havde man
dog maattet indskrænke sig til at gjøre endel gamle rideveie til
nogenlunde fremkommelige kjøreveie og at forbedre og stykkevis omlægge
de allerede forhaandenværende gamle kjøreveie. — Selv
hovedveiene-var derfor overordentlig bakkede, meget hyppig med stigninger af 1
paa 5, ikke sjelden med 1 paa 3, ja endnu steilere. — Ogsaa de nye
anlæg havde sterke stigninger, dels fordi de tekniske hjelpemidler
dengang var mere mangelfulde og især gjorde nutidens svære
sprengningsarbeider næsten umulige, dels fordi ingeniørerne havde været
indskrænket ved de forholdsvis mindre pengesummer, der var bevilget,
men ogsaa tildels fordi enkelte arbeidsbestyrere manglede helt fornøden
indsigt eller var for sterkt paavirket af gammel opfatning af, hvad der
krævedes.
Paa flere steder hindredes veiarbeidets fremme ved de
arbeidspligtige bønders uvillighed til at paatage sig disse store nye byrder»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
