Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Immanuel Ross: Et bidrag til firtiaarenes kulturhistorie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
263
hvis nødvendighed de ikke altid kunde indse. — Byrderne føltes ogsaa
som meget uretfærdig fordelt, idet bykommunerne, der sad inde med
de største midler, var helt fritagne for udgifter til landeveiene og blot
havde at sørge for sine byers gader. Ogsaa inden landkommunerne
faldt arbeidsbyrden høist ujævnt paa de enkelte bønder, baade fordi
de tildelte veistykker var af forskjellig vanskelighed at oparbeide og
vedligeholde, og fordi afstanden fra de arbeidspligtiges hjem til
veistykket var høist ulige og saaledes voldte enkelte uforholdsmæssig
besvær og tidsspilde. — Især i Nedenæs stod længe veivæsenet tilbage
paa grund af bøndernes uvillighed. Det heder, at man her ogsaa
„skammede" sig ved veiarbeide, og sætersdølerne kaldte det ligefrem
„slavearbeide". Enkelte veimestere klager derfor sterkt over de
ubehageligheder og vanskeligheder, de havde at overvinde, og løitnant
Johnsen siger i sin lidt originale stil: „Veivæsenets virken bestaar i
uafladelige sammenstød med høie og låve, med rige og fattige,
hvorefter den, som ubetinget hylder fredsommelighed og behageligt
selskabsliv, fraraades at blive veiofficiånt."
Steile bakker, mangelfuld afgrøftning, daarlig fyld og tildels mindre
godt udført anlægsarbeide i det hele voldte, at veiene hurtig beskadigedes
og ialmindelighed var i en sørgelig forfatning under høst- og
vaar-bløden. Om sommeren, efter istandsættelsen om vaaren, var veidækket
ret bra; men naar høstregnet kom, skyllede den løse sand, der oftest
brugtes, hurtig bort. Om kongsvingerveien siger en indsender i
Morgenbladet med humoristisk overdrivelse, at uagtet man til fyld paa
veien kjører saa meget sand fra Glommens bred, at der er fare for,
at elven vil tage et andet løb, saa render fylden ligesaa hurtig af
igjen. — Der klages især sterkt over veienes tilstand i Akershus amt,
der i denne henseende kaldes „de sletteste hovedveie i landet". Selv
lige indpaa hovedstaden var det ofte da skrækkeligt. En fodgjænger,.
der den 28de dec. 1840 passerede veistykket mellem Sandvigen og
Kristiania, er meget høirøstet i sine klager. „Fedgjængere," siger
han, „er bedre tjent med tingenes oprindelige tilstand end med
civilisationens landeveie." Den strøm, som etsteds flød over veien,
sammenligner han. med „floden Rhone". Et andet sted gik han „med det
ene knæ høit opløftet, det andet en halv alen nede i dyndet", og han
udbryder: „Jeg maatte tro at være sat ud i en kloak, en dyb grøft,
og saa efter, om veien kanske laa om paa siden" (c: laa ved siden). —
En af de uheldige bestemmelser angaaende veivedligeholdelsen var, at
intet skulde føres bort fra veilegemet; der skulde blot f øres paa.
Eølgen var, at dyndet og al urensligheden blev liggende; det paafyldte
sank da nedi; dyndet flød op igjen og voldte i vaadt veir „bundløs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
