Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Harry J. Forbes: Om forholdet mellem de to kjøn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
282
vilje. Af den kjendsgjerning, at individerne kan overdrage sine
rettigheder eller ved aftalte handlinger paalægge sig indskrænkninger i form
af love, kan man slutte, at de er de oprindelige beherskere af sig selv;
og saasnart samfundets interesser er sikrede, skulde deres ret til selv
at bestemme sine handlinger anerkjendes. Deres person skulde være
deres egen ubetingede eiendom og være underkastet deres egen
uindskrænkede forføining undtagen der, hvor de har fratraadt sine
rettigheder, eller hvor andres er truede. Derfor burde staten sikkerlig
paalægge indskrænkninger for den tankeløse formering, og forældrene maa
for en bestemt række af aar gjøres ansvarlige for sine børns pleie.
Ingen omsorg, der bidrager til ungdommens velfærd, kan ansees for
overdreven.
Det er først og fremst ønskeligt at træffe omfattende
forholdsregler for at forhindre forplantning af legemlige og aandelige
svagheder. Naar saadanne hensyn gjør sig gjældende, maa den
personlige interesse ofres saalangt, som almeninteressen kræver det. Men
udenfor det blir kjønsforholdene et rent personligt anliggende, og det
burde staa de individer, som er interesserede deri, frit for at fastsætte
betingelserne, saaledes som det synes dem passende. At forbindelsen
skal være livsvarig, er ikke væsentlig nødvendig. Og en
kvasi-aner-kjendelse heraf ligger i skilsmissens tilstedelighed. Det er ganske
vist ved grundlæggelsen af forhold, der er saa inderlig forbundne med
den personlige lykke, ønskeligt, at de er til en vis grad varige. Ivun
under denne forudsætning kan de føre til en fuldkommen forening af
følelser og interesser og skabe de inderlige baand, hvis sæde og
midtpunkt familjen er. Men dette er hensyn, som alene vedkommende
individer er kaldede til at tage under overveielse. Da kjønnene
numerisk er hinanden næsten lige, maa man efter tidligere iagttagelser
antage, at forbindelserne i de fleste tilfælde burde være blivende. Skulde
erfaringen dog lære os det modsatte, saa maatte vi kun betragte et
saadant resultat som et vidnesbyrd om, at det livsvarige monogami
ikke er overensstemmende med menneskeslægtens natur. Varigheden
af disse forhold burde bestemmes ved de særegne omstændigheder ved
hvert enkelt tilfælde. Og altid maatte de betragtes med samme
tolerance, enten de var af lang eller kort varighed. Forbigaaende
forbindelser er ikke vor civilisation fremmed; de bestaar faktisk, ikke blot
uhindret af loven, men i mange lande, hvor f. ex. det morganatiske
ægteskab er tilladt, med en vis lovlig sanktion. Det staar tilbage for
os at udstrække denne anerkjendelse videre og at fastslaa gyldigheden
af enhver kontrakt, hvilke end dens forudsætninger er, naar kun
betingelserne kan trolig opfyldes uden at angribe andres interesser. At
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
