Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Conrad Alberti: Gallien i Paris
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
340
gjaldt at udnytte dem i folket i politisk øiemed, saaledes som i
ligakrigeue og frondekrigene. Men da tronbadourernes og
trouvé-rernes høie poesi med sine kunstrige versslyngninger og klangfulde
rim fuldstændig beherskede de fornemme og de dannede, forsvandt
den sidste deltagelse for la chanson.
Den høie kunstpoesi kom tilhove blandt fyrster og adelige fruer,,
den simple chanson blev hos borgerne og „fahrende Leute". Endnu
paa Moliéres tid — den første galler, som med borgerlig kunst
erobrede hofpublikummet — var det saaledes; humanismen havde vundet
romervæsenets sidste seier over det folkelige element. Oronte og
Al-ceste er den litterære smags hovedtyper i Frankrig, og Moliére selv
har i første akt af misanthropen givet os en fortryllende prøve
paa la vieille chanson, den berømte
Si le roi m’avoit clonné
Paris, sa grand’ville
Og man ved ogsaa, at ved den første opførelse blev Orontes
sonnet stormende applauderet, medens den galliske chanson i stilhed
afvistes. Er Moliéres lille chanson voxet paa Paris’s brostene?
Jeg ved ikke; men sikkert er, at de parisisku smaaborgere
trofastere end alle andre gjemte paa de gammelnationale
overleveringer. I dette syndefulde Babel, hvor formentlig alt jager efter
vinding og nydelse, er mange af de egteste franske lyrikere født;
jeg nævner kun Beranger og Musset. Jeg tror ikke, at skovensomhed
og smaabyliv er gunstigere for den digteriske personligheds
udvikling end storstaden. Ikke det store livs enkeltheder, men det
samlede indtryk af storstaden gir en stemning, som ellers kun det
oprørte hav: lidelser og glæder virker her sterkere, muligheden for
ganske at trække sig ind i sig selv er her meget større end i den
snevre kreds; naturens virkning, naar man nærmer sig den, er ikke
afstumpet ved vane, og længselen kommer her aldrig til hvile. Den
korrekte, arbeidsomme borgermand er ikke musens udkaarede.
Villon og Verlaine, der ofte er sammenlignede med hinanden,
optræder som drankere og forbrydere. For sex hundrede aar siden,
lige fuldt som den dag idag, gik kunst og moral forskjellige veie.
Dengang var det latinerkvartalets gader, som gjenlød af de nye
chansons jubel, nu har den galliske aand slaaet sig ned i
Montmartre-kvartalet og boulevard Rochechouart s trange gyder; den har skiftet
opholdssted, men ikke karakter. Det er ikke studenterne, som
nutildags dyrker den lyriske kunst, men de unge malere og
billedhuggere, de endnu uberømte forfattere, og en stab af vandrende
chansonniers, som her i Paris danner et anerkjendt laug. Kunst-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
