Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Conrad Alberti: Gallien i Paris
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
341
nere og dilettanter, modeller og smaa skuespillerinder er disse
tilrøgede, klingende kneipers stamgjæster, men blaserede
boulevard-herrer og parfumerede verdensdamer blander sig mellem dem;
deputerte og senatorer, ja i Chat noirs’s lilliputtheater havde endog
præsident Carnot applauderet til en morsom spøg, der gik udover
hans egen stivhed, og den samme langhaare.de og slet barberede
sanger, som idag pirrer de lystige kokotter i forstadkneipen med
frit spøgende verslinjer, morer maaske imorgen en legitimistisk
markises gjæster i Rue Grenelle. Thi ved sine præstationers fuldenthed
har bohemen faaet den moderne pariser til* at erkjende, at kunst
er kunst, at stoffet og arten ikke længere har noget at betyde, og
at temperament og udførelsen er det afgjørende. En god chansonnier
gjælder ligesaameget som en god heltetenor.
Parisernes forkjærlighed for det lille, det intime, det lukkede gjør
■sig her gjældende. Lokalerne er trange og låve, de rummer sjelden
mere end hundrede personer, saa at den mindste af de hurtig
vexlende nuancer kommer til sin ret. Derfor er priserne høie.
Væggene er fra tag til gulv behængte med billeder og skisser. Der
ser man ofte de deiligste ting af Steinlen og Villette, fulde af
sprudlende lune og henrivende elegans. Det levende, -— at ramme det
individuelle, selv hvor clet strider inod den konventionelle
skjønheds-kodex, er det store maal, hvorimod alle cle yngres kunst stræber.
Hellere forrykt end kjedelig! De fordetmeste dannede og
talentfulde verter i disse kneiper har givet sine lokaler en bestemt
karakter: her en grav, der en røverhule, her en bagno. De
foredragende er i regelen mænd; thi naar det kommer til stykket, saa er
ogsaa i Paris kvinderne mere vakre end talentfulde. I sin daglige
dragt træder de op paa det lille podium ved siden af pianoet eller
staar midt i publikum; forøvrigt har enhver tilstedeværende, som
ikke føler sig tilfredsstillet, ret til at melde sig til tribunen og synge
eller sige noget bedre — han kan gjøre regning paa det
sagforstandigste publikum. Tilhørerrummet frembyder et broget
billede: kunstnerzigeunere med de uhyrligste manker og skjæg, i
jakker og bluser, nymystikkens elegante kavalerer,
L’oeuvre-theatrets menighed, med høie, kvælende halsbind og frisurer fra
restaurationen, her og der en kjæmpemæssig kyradsér med lang
hjelmbusk, kvindelige bicyclister i tyrkiske benklæder og kvindelige
dekadenter i præraphalitiske gevanter, og haaret ganske nedkjæmmet
over ørene.
Djerv grovhed i Rabelaisk stil gjælder i nogle lokaler for
uundværlig gallisk. Døren til Bruant’s kneipe er laaset, man maa banke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
