Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Litteratur - Gerhard Gran: Arne Garborg: Haugtussa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•357
Naar hun fik navnet „Haugtussa" paa sig var det, fordi hun var
„synsk", liun hørte og saa, hvad ingen andre saa, og hun vidste forud,
hvad der skulde ske:
Sidan saag ho
i Haug paa Voll,
baade Nisse og Nøkk,
baade Draug og Troll
og Gasten med Haari lange.
Hun aner ogsaa sin egen skjæbne, thi hendes døde søster har
været hos hende en morgenstund og forberedt hende paa, hvad livet
har æslet hende:
„Du arme, unge Syster!"
ho kved med kjærleg Sut,
„her er den Kalken djupa,
som du skal tøma ut.
Du hev den tyngste Lagnad,
som nokon her kan faa.
Det som i Nott seg løynar,
det skal du skilja og sjaa
Di legg det svikefulle
Snaarur i Vegen din
og lillar lint og lokkar
og tryller dit unge Sinn.
Aa sjaa deg, sjaa deg fyre!
Du hev so myrk ein Veg.
Men naar du ut vil glid a,
eg er ikkje langt fraa deg.
Aa sjaa, aa sjaa deg fyre!
Vegen er myrk og glatt.
Men ljuv er ljosnanda Morgon
alt etter den tunge Natt."
Og vi følger Veslemey paa hendes vei, ser hende tusle om den
gamle, kjære mor, lever med hende i alle hendes underlige fantasier;
mennesker og dyr og den døde natur tager egne skikkelser i hendes
sjæl, vi fornemmer hendes angst over alt det usynlige, som hun ser,
og vi føler hendes betagende længsel, naar hun er borte fra
hjemmet. Saa træffer hun den „snilde guten", han var ikke som de andre,
han kaldte hende ikke for „Haugtussa", og han trodde, ligesom hun,
paa det usynlige. —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
