Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Litteratur - Gerhard Gran: Arne Garborg: Haugtussa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•359
taber clog ikke sin menneskenatur mellem alt dette troldpak, hendes
trofaste sorg redder hende. Saa kommer høsten, gjætertiden er forbi,
hun forlader den uhyggelige Skare-Aas og kommer hjem til gaarden
og til mor. Men ingenting er, som det var, hjemmet ligger paa samme
sted, og mor gaar og tusler som før, men alt er fremmed, hei og
myr og kat og ko, de vil hende ikke noget længere, hun sidder og
hænger i vinduet og længes, men intet at se paa vei eller vang; naar
stormen burer, saa huset ryster, saa er det bare, som det „døyver"
tanken lidt; sidder hun i kirken, føler hun sig som snikjegjæst, hører
ikke paa Gudsord, men sidder med hjertet i halsen, om bare hun
kunde faa et glimt af ham. — Og de onde tanker kommer igjen, og
troldtøiet kommer atter og byder sin hjælp, fristelsen er haard, og hun
er flere gange paa faldets rand; værst er det, da hun har været hos
Blidhex, som gir hende en elskhugsdrykk, som skal vende Jons hug
til hans „rette Møy".
Eg vil han eiga ei einaste Nott
og saa i Djup-holen døy.
Men tilslut gaar hun dog seirende ud af kampen, og naar det
rønner haardest paa, saa ser hun sin sæle søster, og hun hjælper.
Den sidste strid har Gislaug, da hun i Blaahaug kommer op i en
alvedans, hvor alvekongen lover hende glemsel for al hendes sorg og
kvide. Men det er netop det, hun, naar alt kommer til alt, hverken
kan eller vil: •
„Skal burt og gløyma mi Hjartesut’?"
— „All din Sorg den sløkkjer me ut."
„Sløkkjer de Elden, som heitast brenner?"
— „Xaar Staupe er tømt, du inkje kjenner".
„Ja vil de sløkk ja den Suti heit,
— den kan eg kje missa for alt eg veit.
Og førr eg vil sleppa den Suti hard,
fy r r gjeng eg og bed meg i kvar Manns Gard.
Og fyrr eg vil gleyma den Sorg, som brenn,
fyrr gjeng eg som Narr i mi heile Grend.
Ja fyrr eg vil gleyma Guten, eg fann,
fyrr gjeng eg Tankeferd Land og Strand!
Ingen annan fær meg i Famn; —
no riv eg meg laus i Jesu Namn."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
