Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Friedrich Nietzsche: Om Digterne. Oversat af Hulda Garborg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•382
Hvorfor, sagde Zarathustra. Da spørger hvorfor? Jeg hører ikke
til dem, hvem man tør spørge om deres Hvorfor.
Er da min Oplevelse fra i Gaar? Det er længe siden jeg
oplevede mine Meningers Grunde.
Maatte jeg ikke være et Ead af Hukommelse, hvis jeg ogsaa
vilde have mine Grunde hos mig?
Det er mig allerede for meget at beholde mine Meninger; og
mangen Eugl flyver væk.
Og undertiden finder jeg ogsaa et tilfløiet Dyr i mit Dueslag,
som er mig fremmed, og det sitrer, naar jeg lægger min Haand paa
det.
Dog, hvad sagde Zarathustra dig engang? At Digterne lyver for
meget? — Men ogsaa Zarathustra er en Digter.
Tror du nu, at han her talte Sandheden? Hvorfor tror du det?
Disciplen svarede: „jeg tror paa Zarathustra." Men Zarathustra
rystede paa Hovedet og smilte.
Troen gjør dig ikke salig; især ikke Troen paa mig.
Men sæt, at nogen i fuldt Alvor sagde, Digterne lyver for meget:
saa har han Ret, — vi lyver for meget.
Vi ved ogsaa for lidet og er slette Lærere: saa maa vi jo
lyve.
Og hvem af os Digtere har ikke forfalsket sin Yin? Meget
giftig Miskmask lavedes i vore Kjældere; mangt ubeskriveligt skede der.
Og fordi vi lidet ved, liker vi af Hjertet de aandelig Fattige,
besynderlig, naar det er unge Kvinder.
Og selv efter saadanne Ting er vi begjærlige, som gamle
Kjærringer fortæller hverandre om Kvælden. Det kalder vi selv det
Evig-Kvindelige ved os.
Og som om der gives en særlig hemmelig Adgang til Viden, der
spærrer sig for dem, som lærer noget: saa tror vi paa Folket og dets
„Visdom".
Men det tror alle Digtere, at den som ligger i Græsset eller
paa ensomme Skrænter og spidser Ørene, erfarer’ noget af de Ting,
som er mellem Himmel og Jord.
Og kommer ømme Rørelser over dem, saa mener Digterne altid,
at Naturen selv er forlibt i dem.
Og de sniger sig til dens Øre, for at sige hemmelige Ting og
Smigrerier ind deri: deraf bryster og blærer de sig for alle
dødelige!
Ak, der gives saa mange Ting mellem Himmel og Jord, som kun
Digterne har drømt om!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
