Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Helge Rode: Den rejsende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•423
tilbage, og aldrig har lyset forekommet mig saa hvidt som det
herinde, der gjorde alle ansigter blege. Og jeg forstod i denne
stund lysmulmet, lyset i mørket.
Min ven nikkede med hovedet henimod en mand, der sad og
læste. Det var en af disse nutidens lette profeter, der fylder luften
med støjen af deres tilfredse begejstring og slette stil. En af disse
ustandselige, der præker fremskridt, moral, resignation,
medlidenhed og evig glæde paa en gang.
„Det er en stakkels mand", sagde min ven, „der kun kender
til glæde". — „Skal vi ikke drikke noget", tilføjede [han. Lad os
drikke whisky." Han bestilte to glas hos opvarteren.
„Whisky er en god drik, fortsatte han og passer ved denne
anledning. Den er intet solens barn som burgunder og champagne.
Den har ingenting med praleri eller galgenhumor at gøre, og der
er intet sødladent ved den. Den har en rolig og jevn fremtræden
og smager godt blandet med vand."
Han løftede sit glas og drak langsomt og besindigt.
„Livet er en stor nydelse", sagde han, og der er ingen grund
til at græde. Pest og fest rimer sig godt sammen og af alverdens
trolddom er det den største og skønneste, at vi kan forsvinde."
Og idet han sagde dette, følte jeg det som om verdens kogleri
pludselig blev aabenbart. Det var som om murenes og søjlernes
tætte masse løsnede sig, blev gennemsigtige, og atomernes dans saaes
i det tomme. Og med sjælens øje saa jeg, at heller ikke atomerne
var, hvad de syntes, men kun de ukendte kræfter, bevægelsens
tilsyneladelse, og heller ikke det tomme var, hvad det syntes —
men — hvad?]
„Livet er en stor nydelse, gentog min ven. Det ved alle asketer
og vellyst-rige.j Iaften er der ingen grund til at græde. Han saa
mig fast lige ind i ansigtet, saa sagde han følgende besynderlige
ting: „Hvilken djævel kan ikke komme til at græde, naar han ser
en stakkels grim tøs paa et bal, saadan en der sidder forglemt i
en krog og lider, mens de andre danser. — Naar man ved, at hun
aldrig, aldrig skal komme med, at hendes liv saa langt det varer
vil blive ingenting, ikke nogen sorg, der duer og ingen glæde. Og
man kan ikke gøre hende smuk. Man kan ikke tage hende og
sætte hende ind midt mellem de andre i deres narrekomedie. Saa
kan man faa lyst [til blot en eneste gang at give hende den røde
glæde." Da han havde sagt dette, blev der pludselig mørkt i kaféen.
Det var sent. Det elektriske lys blev slukket. Det virkede
uhyggeligt. Der brændte nu kun et enkelt gasblus i den mørke hvælving.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
