Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Helge Rode: Den rejsende - Gustav Wied: Fra Skitsebogen - I. Søren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•426
Forleden faldt der ned en sten.
Den knuste mig til blod og ben,
der smukt begravne bleve.
Men det forstaar sig selv, at naar
jeg store sten i hodet faar
saa vil jeg ikke leve.
Da han havde sunget sangen til ende sagde han:
„Hun er død nu. Hun døde da det var forbi. Vi forsvinder." Og
han smilede besynderligt og rakte mig sin haand og gik.
Helge Rode.
Fra Skitsebogen.
i.
Søren.
Han var døbt Søren Pop, men han nævnedes næsten altid
Sludrechatollet eller Dælenlyneme-Søren paa Grund af hans
umaadelige Talefærdighed og hans beklagelsesværdige Hang til at spække
sin Snak med alskens Eder og Besværgelser. Han talte uophørlig,
naar blot han kunde faa nogen til at lytte. Om det saa var ganske
smaa Børn, saa holdt han Foredrag for dem. Ja, han kastede
end ikke Vrag paa Hunde og Katte, sagde man. Og immer
drejede hans Tale sig om de samme tre Emner: om hans Soldatertid,
om Skovhugst og om Toldforvalteren.
Jeg traf ham første Gang en Lørdag, jeg var kørende med
min Vært til Byen paa en af cle regelmæssige Ture efter Mel, Gryn,
Brød, Urtekramvare .... og Kaffe med Kognak paa Hotellet.
Han sad paa den lange Bænk, der staar under Vinduerne i
Butiken inde hos Købmanden. Han sad og smaasov med Huen, en
ældgammel, mørkegrøn Hue tung af Fedt, ned over Øjnene.
Stokken havde han støttet mod Gulvet og lagt begge Hænder ovenpaa
Haandtaget, iclet han paa den Maade fandt Hvile ved at lude
fremover med Overkroppen. Den ene Fod var taget ud af Træskoen
og strakt frem meel Hælen mod Gulvet og en stor, nøgen, skjæv
Tommeltaa ragende op i Luften.
Han stillede altid i Butiken om Lørdagene for at slaa en Snak
af med Bønderne og redde sig en Snaps, en Rulle Skraa eller, hvad
han satte højest, en kontant Tiøre: For Penge, sagde han — det er
dog Penge! og de gi’er En baade Magt og Anseelse. Og Køb-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
